Anmeldelse
Kong Kret Matematik Base 10 og Penge
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Positionssystemet titalssystemet er en vigtig del af matematikopdragelsen, og på det område er bogen meget grundig og præcis.
Der tages udgangspunkt i sammenhængen mellem mængdebilledet og symbolet med den holdning, at det bare skal læres. Koden til positionssystemet skal knækkes, på samme måde som koden til læsning skal knækkes.
Bogen er delt i to dele, en del til læreren og en del til eleven. Lærerdelen starter med en historisk redegørelse af positionssystemet, der hjælper den ikke linjeuddannede lærer og børnehaveklasseleder til en større forståelse af emnet.
Derefter gennemgås forskellige øvelser begyndende med tælleøvelser, der skal gøre børnene fortrolige med tallene op til 100, hen over addition, subtraktion og tierovergange til kombinatorik og division.
»Kong Kret Matematik« er meget konkret matematik, der arbejder matematikfagligt med tallene. I slutningen af lærerdelen gives et eksempel på et butiksforløb, der er baseret på matematikken, men samtidig inddrager andre sider af undervisningen.
Elevdelen er kopisiderne, dels arbejdsark, dels løsningsark. Både arbejds- og løsningsarkene er meget instruktive og overskuelige, og børnene vil efter lidt instruktion være i stand til at arbejde selvstændigt med arkene.
Der er et godt og meget forståeligt sprog i materialet, hvis målgruppe er 0.-3. klasse og specialundervisningen.
Et rigtig godt materiale i en lækker forarbejdning, der vil være et godt supplement i både indskoling og specialundervisning.
Base 10-klodserne og pengene kan købes hos Gonge Danmark.