Anmeldelse

Hækl

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Herligt hækling er in igen efter en del år i kulden. Allerede forsidens modeller en hat hæklet af opklippet filt og pyntet med pelskant samt en vamset jakke hæklet af multifarvet garn får det til at krible i fingrene på den erfarne hækler, men også for nybegynderen i hækling er der gode forslag til modeller i bogen.

Er man helt novice, findes bagest i bogen fem instruktive sider med tekst og tegning om grundprincipperne i hækleteknikken. De vil fint kunne anvendes på folkeskolens mellemtrin.

Resten af bogen er viet modeller, der er vist i helsidesmodelfotos fulgt af en modelbeskrivelse, der indeholder valg af materiale, forbrug, hæklefasthed og selve opskriften samt montering og eventuelle tips til finesser.

I opskrifterne er brugt forkortelser, som er oplistet i begyndelsen af bogen. Det skaber måske problemer for den svage læser.

Det evige begynderarbejde grydelapper er her videreudviklet til bordskåner og vaskehandske samt håndklæde, tørklæde og hjemmesko.

Når man er blevet mere fortrolig med hæklenålen, kan man kaste sig ud i bøllehat, blomsterrosetter, taske, pude, bikini, shorts, sjal, jakke, hat og måske endda et tæppe.