"Jeg oplever, at de studerende i dag har alt for dårlige håndværksmæssige færdigheder. De mestrer simpelthen ikke banale færdigheder, og mangler viden knyttet hertil".

Sådan skriver en af de censorer, som har været med til de lærerstuderendes eksamen i håndværk og design i årets rapport fra censorformandskabet på læreruddannelsen.

Og holdningen er generel blandt censorerne. De mener, at der er alt for få timer i faget, og at de studerende har for lidt tid med deres undervisere.

"Det didaktiske var på plads, men de studerendes arbejde med egen designproces var mangelfuld i deres arbejde med idéudvikling, afprøvning og eksperimenter osv.", lyder det fra en anden censor i årets censorrapport.

Det er ikke prøven, den er gal med. For den er de faktisk langt hen ad vejen glade for - også den praktiske del.

Men de studerende kan simpelthen ikke nå at få et tilstrækkeligt håndværksmæssigt niveau i løbet af de relativt få undervisningstimer, de har i faget.

"Flere timer og mindre holdstørrelser er en forudsætning for at kunne opnå et acceptabelt niveau. Det er umuligt at tilegne sig færdigheder, på en kvalificeret og sikker måde, sammen med 30 andre studerende i et værksted, der er indrettet til ca. halvdelen", lyder sammenfatningen fra censorformand Merete Weimann.

Behov for national præcisering af krav

Censorerne er også kritiske i forhold til de studerendes brug af teori og empiri.

"Er det ok, at der kun anvendes teori som udelukkende stammer fra underviserens lærebog, og slet ingen originale tekster? Der er behov for at tydeliggøre hvilke krav der stilles i den skriftlige opgave".

De mener, at kravene til prøven bør præciseres nationalt, da der er for mange lokale ubegrundede fortolkninger, og det gør det vanskeligt at vurdere kvaliteten af de studerendes viden og færdigheder.