Rundt omkring i kommunen opsætter Lejre Lærerforening kæmpe skoleblyanter med en opfordring til til borgerne om at tænke på skolen, når de vælger, hvilken politiker, de vil stemme på, fortæller formand Marianne Lund

Sjællandske lærere: Svære vilkår for god undervisning

Elever får ikke den specialundervisning, de har behov for, og kravet om rummelighed gør det svært at undervise svage elever. Sådan lyder nogle af konklusionerne i de undersøgelser, som lokale lærerforeninger har gennemført op til kommunalvalget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Lejre Lærerforening mener tre ud af fire af de adspurgte lærere og børnehaveklasseledere i en undersøgelse, at de har for mange opgaver på skolen i forhold til, hvad der er resurser til. Der er også tre ud af fire, som mener, at de ofte eller altid mangler de undervisningsmidler, der er nødvendige for at udføre deres arbejde. Det gælder for eksempel it-udstyr.

Undersøgelsen bruges i den kommunale valgkamp

"Undersøgelsen er gennemført for at få nogle pejlemærker i forhold til, hvad der sker i folkeskolerne nu. Den skal pege på nogle konkrete forhold, som politikerne kan forholde sig til", siger formand i Lejre Lærerforening, Marianne Lund.

Mange af lærerne og børnehaveklasselederne i undersøgelsen beretter om, at eleverne får for få timer, og at de ikke oplever, at kommunen gør nok for at gøre skolevæsenet til et attraktivt sted at arbejde.

Blandt undersøgelsens resultater hæfter Marianne Lund sig især ved, at mange oplever ringe sammenhæng mellem krav og resurser.

"Det bekymrer mig i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, at 76 procent oplever, at de ikke har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet", siger hun.

I dag overrækker lærerforeningen undersøgelsen til Lejre Kommunes borgmester sammen med en bunke skoleblyanter og en opfordring til alle om at vælge skoleblyanten, når der skal sættes kryds den 17. november. I næste uge placerer lærerforeningen seks store skoleblyanter rundt omkring i kommunen for at understrege budskabet om at tænke på skolen, når vælgerne skal beslutte, hvilke politikere, de vil stemme på.

Roskilde: Elever får ikke de rette tilbud

Også Roskilde Lærerforening har gennemført en undersøgelse. Den fokuserer blandt andet på, hvordan foreningens medlemmer oplever mulighederne for elever med særlige behov. Her svarer næsten hver tredje, at de har elever i klassen, som ikke får den særlige støtte eller specialundervisning, som Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) har visiteret til. Halvdelen svarer nej til dette spørgsmål, mens knap hver femte ikke ved det.

45 procent mener, at muligheden for at få støtte til elever med særlige behov i normalklassen er overvejende dårlige, 28 procent mener de er dårlige, mens cirka hver femte mener, mulighederne er gode eller overvejende gode.

Problemerne på specialundervisningsområdet skyldes især, at kommunerne anvender rammestyring, mener næstformand i Roskilde Lærerforening Else Riis.

"Når PPR vurderer, at et barn har brug for hjælp, og der ikke er nogen penge til det i systemet, fordi budgettet er brugt op, så kan barnet ikke visiteres til den hjælp, som det har ret til", siger hun. Derfor har lærerforeningen flere gange påpeget over for kommunen, at det ikke er optimalt at lade de økonomiske rammer styre. Foreningen opfordrer også kandidaterne til kommunalvalget til at svare på, hvordan de vil sikre, at elever med brug for hjælp får den specialundervisning, de har behov for og ret til.

Greve: Grænsen for rummelighed er nået

I Greve svarer 26 procent af de adspurgte klasselærere i en lignende undersøgelse, at de har elever i klassen, som ikke får den særlige støtte eller specialundervisning, som PPR har visiteret til. Lærerne i Greve er også blevet spurgt om, hvordan de forholder sig til kravet om rummelighed.

Tre ud af fire er helt eller delvist uenige i, at rummelighedskravet giver mulighed for god undervisning til fagligt og socialt svage elever, 88 procent er helt eller delvist uenige i, at det medfører et generelt øget fagligt niveau i klassen, mens otte ud af ti ikke mener, kravet om rummelighed giver mulighed for et godt undervisningsmiljø i klassen.

Konsekvenserne af kravet om rummelighed er, at lærerne bruger meget tid på opdragelsesmæssige og adfærdsregulerende funktioner, som tager tid fra undervisningen, og at der er elever, som forstyrrer undervisningen. Det gør det svært at give de øvrige elever undervisning.

Lærerne i Greve efterlyser især bedre fysiske rammer, pædagogiske støttetimer og tolærerordninger for at kunne give alle elever den undervisning, de har behov for.

"Selvfølgelig skal skolen være rummelig, og det vil vi også gerne være, men vi bliver misbrugt på vores rummelighed", siger formand for Greve Lærerforening, Bente Langelund Andersen.

"Rummelighed handler om, at folkeskolen skal rumme mange forskellige tilbud".

De lokale lærerforeningers undersøgelser er alle gennemført for at sætte fokus på udfordringerne i folkeskolen i den kommunale valgkamp.

Læs mere