Forældre med ADHD har brug for hjælp før deres børn

Mange forældre til børn med ADHD har selv udviklingsforstyrrelsen. Med den rette hjælp og opmuntring kan de give deres børn en god opvækst og en ballast, som sikrer dem en god fremtid. Men forældre med ADHD er en overset gruppe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er en sørgelig mangel på indsats målrettet netop denne gruppe forældre, konstaterer konsulent Tine Hedegaard fra ADHD-foreningen.

"Voksne med ADHD står over for en stor udfordring, når de selv bliver forældre, og den udfordring er særlig stor, når deres barn også har ADHD. Disse børn har behov for struktur på hverdagen, gode rutiner og mulighed for at træne gode rutiner, som på sigt vil gøre dem til selvhjulpne og velfungerende voksne. Men den opgave er næsten umulig for forældre, som selv lever et ustruktureret liv", siger hun.

I 80 procent af tilfældene skyldes ADHD arv, så hvis man selv har ADHD er der stor sandsynlighed for, at man får et barn med ADHD.

"Hvis forældrene ikke selv har et velfungerende liv, kan de aldrig være dét for deres børn, som de skal være", siger Tine Hedegaard.

Forældrene har brug for undervisning

Støtten går som regel til barnet i form af specialundervisning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og kugledyne. Men hvis forældrene også har ADHD, er man nødt til også at hjælpe dem, så de bliver i stand til at planlægge og strukturere deres dagligliv, understreger Tine Hedegaard. Ellers er det skruen uden ende.

"Man er nødt til at sætte ind over for forældrene, før man tænker på, hvad man kan gøre i forhold til deres forældrerolle. Deres primære udfordring er ikke at være forældre, men at få en velfungerende dagligdag. Uden den er det et stort problem at være ansvarlig for andre", siger Tine Hedegaard.

Forældrene har brug for undervisning i, hvad ADHD er, hvad forstyrrelsen indebærer, hvordan symptomerne ser ud, og hvordan medicin kan hjælpe.

"Mange har også brug for at finde ud af, hvad der skyldes ADHD, og hvad der er deres personlighed. Det kan kræve samtaler med en psykolog eller en psykiater, fordi de skal omdanne deres selvbillede", siger konsulenten.

Forældre med ADHD har svært ved at lære nye rutiner

Mange forældre med ADHD efterspørger kurser i, hvordan de kan mestre hverdagen.

"De ved godt, hvordan de skal vaske tøj, gøre rent og købe ind, men de har svært ved at overskue opgaverne. De bliver også let afledt, så pludselig har de brugt en hel dag foran computeren. De kan heller ikke overskue, at de skal købe ind, inden butikkerne lukker. Sådanne opgaver vil de gerne lære strategier til at mestre", siger Tine Hedegaard.

Ét er strategier i form af skemaer, kalendre, piktogrammer og andre hjælpemidler. Noget andet er at bruge dem.

"Mennesker med ADHD har svært ved at lære nye rutiner, så forældrene skal have hjælp til at træne strategierne. Det er muligt at få bevilget støtte i hjemmet, men der mangle støttepersoner, som kender til ADHD, og i kommunerne, som skal bevilge pengene, kniber det med forståelsen for, hvor stor en opgave der er tale om".

Ingen kender til langtidseffekten af forældrekurser

Noget sker der dog. Nogle kommuner har oprettet særlige team, der støtter borgere med ADHD, der findes projekter med kurser og færdighedstræning, og der er specialundervisning for voksne med ADHD.

"Problemet er, at resultaterne ikke bliver samlet, så vi ved ikke, hvad der virker. Vi er selv i gang med et forløb med 12 voksne med ADHD, hvoraf nogle er forældre. Bare det at komme på kursus virker motiverende, men vi ved ikke noget om langtidseffekten. Derfor evaluerer vi kurset om et år for at finde ud af, om det har haft en længerevarende effekt hos deltagerne", fortæller Tine Hedegaard.

I de senere år er der kommet en række udenlandske træningsprogrammer til forældre med bekymringsbørn til Danmark.

"Vi tror på, at programmerne vil være gode for forældre med ADHD, fordi de ikke har fokus på børnene, men på forældrene, så i ADHD-foreningen vil vi gerne afprøve programmerne", siger Tine Hedegaard.

Psykologer og sagsbehandlere skal være opmærksom på forældrene

I efteråret 2008 offentliggjorde Ugeskrift for Læger en undersøgelse, som viser, at 100.000 voksne danskere har ADHD uden at vide det. At forældre ikke selv ved, at de har udviklingsforstyrrelsen gør det endnu vanskelige at hjælpe deres børn med ADHD.

"Derfor er det vigtigt, at sagsbehandlere og psykologer, der har med børnene at gøre, er opmærksomme på, at forældrene måske også har ADHD, og at det kan være årsagen til, at indsatsen over for børnene ikke virker. Hvis man kun fokuserer på børnene, er indsatsen ikke noget værd", siger Tine Hedegaard.