Ved læsningen af dette lille værk bliver man bevidst om, at der ikke eksisterer et entydigt svar på titlens implicitte spørgsmål.

Fra starten bekræftes opfattelsen af matematik ellers som en aksiomatisk-deduktiv videnskab; men undervejs rystes dette udgangspunkt gennem omtalen af fagets (manglende) grundlag. På samme måde bliver matematikkens status af bevis-videnskab sat på prøve, ikke mindst når computerens store rolle i nutidens forskning diskuteres.

Læseren kan alligevel få et stort udbytte af de mere matematiske udredninger såvel som af bogens mange spændende anekdoter. For mig var kapitlet om Euklid den mere tørre og "langhårede" pligtlæsning, mens der var mere fart over forfatterens beskrivelse af mysteriet om uendeligheder og af "den nye matematik".

Bogen knytter an til grundskoleniveau ved den grafiske fremstilling af en modelleringsproces - som taget ud af Fælles Mål 2009. Hertil kommer omtalen af 22/7 som tilnærmet værdi for tallet pi. Det er dog meget længe siden, at skolebøger har spist eleverne af med en sådan unøjagtighed .

Fremstillingen er holdt i et lettilgængeligt sprog, der dog ikke kan undgå faglige termer og begreber. En vis baggrundsviden er påkrævet.

Og målgruppen? Bogen vil næppe kunne tjene til mere end netop inspiration i forbindelse med gymnasiets almene studieforberedelse og studieretningsprojekt. Det er lettere at få øje på dens brugbarhed i videnskabsteori - og så kan matematiklærere jo altid varme sig ved deres fags "urimelige anvendelighed".