Debat

Fokus på vejledning

Vejledere med og uden lærerbaggrund.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Langt den største del af vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centrene) er rekrutteret fra folkeskolen. Det er den aktuelle status. Og det er heldigt, fordi den erfaring, vejledere med en lærerbaggrund har, er guld værd for det vejledningsarbejde, UU-centrene har overtaget ansvaret for.

Det er en opfattelse, der deles af vejlederne. Men noget kunne tyde på, at Undervisningsministeriet ser anderledes på sagen. Ministeriet har nemlig i en skrivelse til kommunerne givet udtryk for, at de skal være opmærksomme på dette forhold ved den fremtidige rekruttering set i relation til UU's »brede opgaveprofil«.

Det er en udmelding, der klinger hult, og er en ubehagelig miskreditering af vejledere, der oven i deres læreruddannelse har en vejlederuddannelse. Hvis ministeriet tror, at vejledere uden læreruddannelse per definition er bedre egnet til at varetage vejledningen af eleverne i folkeskolen, har man et dokumentationsproblem.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I samme ministerielle skrivelse slås der også til lyd for, at UU-centrene, for at styrke professionaliseringen af vejledningen i skolen, skal satse på at ansætte fuldtidsvejledere.

Denne udmelding gav anledning til en god diskussion blandt de vejledere, der deltog i min workshop om arbejdsforhold på Danmarks Vejlederforenings landsmøde i november. Der var enighed om, at det er umuligt at komme med en objektiv vurdering af, hvorvidt en fuldtidsansat vejleder er bedre rustet til jobbet som vejleder end den vejleder, der er kombinationsansat og dermed fortsat er en del af skolens hverdag med alle de fordele, det giver.

Enkelte steder i landet er vejlederne, efter lokale forhandlinger, blevet ansat som konsulenter uden ledelsesbeføjelser, hvilket i henhold til overenskomsten betyder, at lønnen som minimum er løntrin 43, og at de arbejder uden højeste tjenestetid, hvilket betyder, at de selv tilrettelægger deres arbejde inden for årsnormen.

Det er indlysende, at de arbejdsopgaver, en vejleder varetager, bedst defineres som konsulentarbejde, og at der derfor er god logik i, at de omfattes af aftalen for konsulenter.

En af deltagerne i workshoppen kunne fortælle, at tilbuddet om konsulentansættelsen havde givet hende lyst til at kaste sig ud i arbejdet som fuldtidsvejleder. Det bekom hende vel, at signalet fra arbejdsgiveren var, at man ønsker professionelle vejledere, der selv påtager sig såvel planlægningen som ansvaret for de arbejdsopgaver, der skal udføres.

Der var bred opbakning til, at denne ansættelsesform bør være et mål, i hvert fald for fuldtidsansatte vejledere.

»Det er indlysende, at de arbejdsopgaver, en vejleder varetager, bedst defineres som konsulentarbejde, og at der derfor er god logik i, at de omfattes af aftalen for konsulenter«