Et halvt års kursus i idræt skulle have givet Ruth Granslev Jensen nye muligheder i lærerjobbet. I stedet blev det til mange begrænsninger, fordi et forfejlet spring på trampolin resulterede i en piskesmældslæsion.

'Det gav et højt knæk i nakken, da mit hoved ramte kanten af trampolinen, men jeg fortsatte træningen resten af dagen. Først dagen efter fik jeg det dårligt og måtte gå til lægen. Han mente, at jeg havde fået et piskesmæld, og sagde, at det nok ville vare et halvt års tid', siger Ruth Granslev Jensen.

Ulykken skete i marts 1997, og i dag arbejder hun i fleksjob på Frisholm Skole i Them, hvor hun også arbejdede før ulykken. Hun underviser i 17 timer om ugen. Hun har fri til middag fire hverdage og har en ugentlig fridag.

Tidligere var hun medarrangør af natur- og overlevelsesture for de ældste elever, roede i kajak, red på hest. Men det kan hun ikke mere.

'Jeg kan godt drømme om det, men det er nok ikke realistisk. Selv om jeg har det meget bedre i dag end for bare et år siden, så bliver jeg hurtigt træt, og jeg har altid smerter'.

'Det er skæbnens ironi, at jeg havde taget orlov for netop at tage et idrætskursus'.

På nedsat tid

Løsningen var et fleksjob. Det vidste hun godt nok ikke dengang, og det vidste sagsbehandlerne i Ry Kommune, hvor hun bor, heller ikke. Faktisk var der ikke rigtig nogen, der vidste noget eller gav råd i forbindelse med ulykken.

'Jeg begyndte på arbejdet i august 1997 efter min orlov, men jeg kunne intet. Jeg kunne ikke bruge mine arme, jeg havde ondt i nakke og skuldre, og jeg kastede meget op. Det var ubeskriveligt. Jeg kunne ikke holde ud at være i min krop. Det værste var ikke smerterne, men spændingerne i hele kroppen'.

Efter to uger måtte hun gå på nedsat timetal. Det holdt til efterårsferien, hvorefter hun var sygemeldt indtil februar 1998, hvor hun var bange for at blive afskediget på grund af de mange sygedage.

'Jeg ville i arbejde igen, så efter vinterferien begyndte jeg på nedsat tid med 14 ugentlige timer. Det gik frem til sommerferien, men jeg var stadig ikke i bedring'.

Undervejs opsøgte hun flere forskellige læger, fysioterapeuter og alternative behandlere. Det var hårdt og dyrt.

'Jeg henvendte mig til Ry Kommune i januar for at få en samtale. På det tidspunkt vidste jeg jo ikke, hvordan det hele ville udvikle sig. Efter mange rykkere fik jeg en samtale i maj. Det var længe at vente, og så var løbet kørt med hensyn til skemaplanlægningen. Men min skoleleder og jeg lavede så en aftale om, at jeg kunne arbejde på nedsat tid. Det blev til 79 procent af normal tid, hvilket betød en lønnedgang, men jeg kunne ikke klare at arbejde i længere tid'.

'Alt ligger hos én selv i sådan en situation. Hele initiativet. Først i maj, da jeg endelig var til samtale med en socialrådgiver, hørte jeg om muligheden for fleksjob og fik en pjece om det'.

I den kunne hun se, at et fleksjob gav mulighed for nedsat arbejdstid med lønkompensation, og det var dét, hun havde brug for.

'Jeg magtede ikke at undervise på fuld tid. Jeg var træt ved middagstid og havde ikke kræfter til at forberede mig om aftenen. Jeg så en mulighed i at kunne arbejde på nedsat tid og med få samarbejdsrelationer og få møder'.

Hun havde lige startet en 1.-klasse, da hun begyndte efter ulykken, og løsningen kunne være at have alle timer dér.

Hun søgte Ry Kommune om et fleksjob - og fik afslag. Et mundtligt afslag i telefonen.

Begrundelsen var blandt andet, at der ikke var lægelig dokumentation for, at hun havde en varig nedsættelse af sin arbejdsevne.

En økonomisk sikring

'Jeg tænkte, at der nok ikke var mere at gøre, og jeg havde jo fået et skema med 17 timer i min 2. klasse. Så jeg måtte leve med lønnedgangen. Men nu har jeg da lært, at man ikke skal tro på et nej'.

Tilfældigt talte hun om afslaget med en nabo, der er fysioterapeut og kender til folk i fleksjob i andre kommuner. Efter råd fra ham bad hun kommunen om et skriftligt afslag og kontaktede så Lærerforeningen.

Hun var til møde med kredsformanden og en sagsbehandler og ankede derefter sagen til Det Sociale Nævn, hvor den dog aldrig blev behandlet, fordi kommunen ændrede sin beslutning, da de havde modtaget brev med sagskommentarer fra Lærerforeningen.

'Jeg var til nogle meget ubehagelige møder i socialforvaltningen, hvor jeg fik at vide, at hvis jeg havde levet i et andet land, ville jeg jo heller ikke have kunnet få noget, når jeg var blevet syg. Alligevel sagde kommunen, at man ville arbejde videre med sagen'.

I september i år fik Ruth Granslev Jensen endelig tilsagn om fleksjob. Det betyder, at hun nu arbejder cirka to tredjedele tid - for tiden 17 timer om ugen. Og at hun får løn for fuldtidsansættelse, fordi der gives lønkompensation op til fuld tid.

'For mig betyder fleksjobbet en økonomisk sikring. Mit fleksjob berører ikke skolen, fordi jeg ikke har nogen særordninger. Jeg arbejder på fuld kraft, men i nedsat tid. Det er også svært at gøre det anderledes som lærer. Når man er på arbejde, så skal man være der fuldt ud. Men fleksjobbet er en god løsning for mig'.

Da hun stadig er tjenestemand, kan hun gå på førtidspension som 60-årig som alle andre tjenestemænd. Men fleksjobbet betyder, at hun ikke kan være arbejdsløshedsforsikret i a-kassen, at hun ikke kan få orlov med ydelser fra a-kassen - for eksempel uddannelsesorlov - og at hun ikke kan gå på efterløn.

Usynlig sygdom

For omkring halvandet år siden begyndte Ruth Granslev Jensen hos en læge i Horsens, der blandt andet 'knækkede' hendes nakke.

'De behandlinger har hjulpet mig meget. Jeg går der endnu indimellem, ligesom jeg går til fysioterapeut en gang om ugen. Jeg har stadig ondt hele tiden, men jeg tager ikke fast smertestillende piller mere. Det går fint med at arbejde til middag hver dag, og den ugentlige fridag er god, fordi jeg dér kan lave større forberedende arbejde'.

'Mine dage er meget forskellige, nogle dage kan jeg mere end andre dage. Jeg gør jo også ting, som jeg ved ikke er godt for mig at gøre, men det er bedre at få ondt af at gøre noget end ingenting at gøre. Det er man nødt til for at leve et normalt liv'.

'For nylig havde vi emneuge, og i den uge havde jeg fuldt skema. Men det dur ikke. Dér må jeg lære at sige fra, kunne jeg mærke. Det er jo noget, man må lære efterhånden, når man nu tidligere har kunnet det hele', siger hun.

'Det er en speciel problematik at fejle noget, som er usynligt. Det kan ikke ses på mig, og heller ikke på de røntgenbilleder, som neurologen har taget, er der noget at se. For nylig blev jeg simpelt hen så rasende, da jeg i fjernsynet hørte en læge sige, at folk kom rendende med modesygdomme såsom piskesmældslæsioner, og at det som regel dækkede over psykiske lidelser. Det er ikke en psykisk lidelse. Det er meget fysisk. Man kan få nogle psykiske eftervirkninger på grund af sygdommen, men det er noget helt andet'.

'Sådan nogle udtalelser synes jeg er respektløse, fordi man gør sig til dommer over andre'.

Ruth Granslev Jensen har ikke fået erstatning på grund af ulykken, fordi den skete i hendes uddannelsesorlov. En orlov defineres som en periode, hvor man ikke har en arbejdsgiver og derfor ikke kan få erstatning derfra. Hvis hun havde haft en almindelig ulykkesforsikring, kunne hun have fået ménerstatning, men hun havde ikke en ulykkesforsikring på ulykkestidspunktet.