Niveauet for sagsbehandling i kommunerne er meget forskelligt, når det gælder fleksjob. Nogle steder har man ikke engang diskuteret at oprette fleksjob, hvilket betyder, at man ikke har behandlet emnet politisk. I andre kommuner kører sagsbehandlingen på området fint.

Det fortæller sagsbehandlere i DLF, Lisbeth Snedker og Karen Andersen.

'Mange har endnu ikke det beredskab parat, som er nødvendigt i sagsbehandlingen. For eksempel er det svært for de mindre kommuner, der ikke har så mange sager om fleksjob. Sådan et beredskab skal jo bygges op', siger Karen Andersen.

'Jeg har været ude for, at sagsbehandleren ikke selv vidste, at ansøgningen om fleksjob skulle afleveres til ham. Det måtte han ringe tilbage til mig og fortælle', siger Lisbeth Snedker.

For få år siden var hele det sociale område heller ikke noget, som Lærerforeningen beskæftigede sig meget med, men udviklingen i samfundet går i den retning. Det bliver også mere og mere almindeligt, at man i sagsbehandlingen inddrager den faglige organisation. Oftest er det kredsene, der har kontakten til socialforvaltningerne. Først når der er givet afslag, og sagen skal ankes, eller der er tekniske problemer, kommer foreningen centralt ind i billedet.

Socialforvaltningens arbejde er at undersøge, om man kan bevilge fleksjob, og hvad begyndelseslønnen inden for området er. Derefter skal de give sagen videre til den faglige organisation, der forhandler vilkårene for fleksjobbet.

'Denne del kører ikke helt godt endnu. Vi oplever da socialforvaltninger, der bevæger sig langt ind i lønforhandlingerne, hvor de ikke har noget at gøre', siger Lisbeth Snedker.

Kan forsørge sig selv

Fleksjob giver folk mulighed for at forsørge sig selv på trods af nedsat arbejdsevne. Det er hele meningen med ordningen at fastholde folk på arbejdsmarkedet trods sygdom.

'Det koster ikke bopælskommunen noget at etablere fleksjob, fordi de får løntilskuddet refunderet af staten, men det er bopælskommunen, socialforvaltningen, der skal bevilge fleksjobbet', siger Lisbeth Snedker.

Hun fremhæver, at det gælder om at fastholde folk - og gerne på deres tidligere arbejdsplads - inden arbejdsgiveren afskediger vedkommende på grund af for mange sygedage. Derfor er det vigtigt, at man kommer hurtigt i gang med at undersøge, hvilke muligheder der er for den person, der er blevet syg.

Hele arbejdet med en sag kan godt opleves som en tung proces for den involverede person, fordi alle parter skal inddrages i beslutningsprocesserne.

'Men efter retssikkerhedsloven skal kommunerne i alle sager fortælle borgerne, hvor lang tid sagsbehandlingen vil tage', siger Lisbeth Snedker.

De to sagsbehandlere anbefaler i øvrigt, at man altid tager en bisidder med til sådanne møder. Det kan for eksempel være kredsformanden, der er inde i sagerne og kender skoleverdenen godt.

Når for eksempel et fleksjob er bevilget, skal kommunen løbende undersøge, hvordan personen i fleksjob har det, om vedkommende bliver mere syg eller raskere. Om der er grund til at ændre i fleksjobbets betingelser.

Fleksjob eller pension

Man kan komme i fleksjob, hvis ens arbejdsevne skønnes at være nedsat med en tredjedel. Hvis arbejdsevnen er nedsat med halvdelen, og hjemkommunen har bevilget førtidspension, kan man selv vælge mellem fleksjob eller førtidspension.

'Det er utroligt forskelligt, hvad tilknytningen til arbejdsmarkedet betyder for folk', siger Karen Andersen.

'Nogle sætter det så højt, at de accepterer at være meget begrænset i deres øvrige liv. Det koster dem måske så hårdt at arbejde, at de har behov for meget hvile i fritiden. Andre mener, at det har for store omkostninger at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Man kan også spørge, om samfundet skal være sådan indrettet, at man skal bruge alle sine ressourcer til at være på arbejde. Om det er et rimeligt krav'.

Tidligere hed fleksjob et 50/50-job, fordi arbejdsgiveren betalte halvdelen af lønnen og det offentlige den anden halvdel.

'Med den nye lov er der sket en væsentlig forbedring i forhold til tidligere', siger Lisbeth Snedker.

'Det handler da også om ikke at smide kvalificeret og veluddannet personale ud, når de kan opfylde deres del på arbejdsmarkedet'.

Fleksjob for lærere er ofte et almindeligt skema, men på nedsat tid. Men det kan også være en lærer, der underviser små hold eller underviser i nogle enkelte fag. Skånehensynet er beskrevet specielt for den pågældende lærer i fleksjob, så der altid er tale om individuelle aftaler.

Arbejdsgiveren kan beslutte kun at betale begyndelseslønnen på området, men også her er der altid tale om en konkret forhandling. Der kan være et anciennitetsforløb, hvis det er aftalt, og de to sagsbehandlere fortæller, at de kun i et par enkelte tilfælde har været ude for, at en lærer i fleksjob kun får begyndelseslønnen.

hela