Indtil nu har det danske voksen- og efteruddannelsessystem på en række områder været præget af trafikalt virvar. Nogle er kørt ind på en blind vej, og andre har befundet sig i en tilsyneladende uendelig rundkørsel. En helt tredje gruppe har taget turen ud ad den lige karrieremotorvej og har samlet en masse viden og kompetence op på rastepladserne undervejs.

Men i de seneste måneder har regeringen fremsat en mængde forslag og indgået en række aftaler, der alle skal rydde op i trafikjunglen. Ikke for at ensrette uddannelsesindsatsen, men derimod for at sikre, at så få som muligt pludselig befinder sig i blindgyder eller uendelige rundkørsler.

Fremover vil der stadig være danskere, der inden for rammerne vælger den progressive kørsel og hele tiden efteruddanner sig og forøger deres kompetencer. Og der vil stadig være en gruppe, som vælger krybesporet og tager efteruddannelse i et mere adstadigt tempo. Heldigvis er systemet indrettet, så der er plads til alle - både de progressive og de mere rolige gemytter. Men det nye system skulle meget gerne komme til at virke som trafikskilte, der viser og forklarer, hvordan man lettest kommer fra et niveau til det næste.

Forslagene til ændring af de mellemlange videregående uddannelser, etablering af de nye centre for videregående uddannelser (CVU'er), oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet og reformen af voksen- og efteruddannelsessystemet er blevet hovedelementer i de senere års største samlede uddannelsesreform. Elementer, der tilsammen bliver til en mosaik af udfordring, udvikling og muligheder for blandt andre landets folkeskolelærere.

Med det nye system bliver der skabt et enkelt og overskueligt efteruddannelsessystem. Med udgangspunkt i konkret erhvervserfaring vil det fremover gennem forskellige typer forløb blive muligt at opnå tre forskellige niveauer på de videregående uddannelser.

Første trin bliver videregående voksenuddannelse, som i indhold kommer til at svare til korte videregående uddannelser i det ordinære uddannelsessystem.

Næste niveau bliver diplomuddannelse, der vil modsvare de mellemlange videregående uddannelser, og det sidste niveau bliver masteruddannelse, der niveaumæssigt lægger sig tæt op ad de lange videregående uddannelser.

Planen er, at en række uddannelser samt efteruddannelseskurser på diplomniveau fremover skal udbydes på de nye CVU'er. Dermed kan folkeskolelærere deltage i efter- og videreuddannelse på de institutioner, som også tilbyder grunduddannelse.

Et eksempel: En folkeskolelærer vil efter ti år på arbejdsmarkedet gerne udvide sin kompetence med en liniefagseksamen i engelsk. Liniefaget udbydes på det lokale CVU under åben uddannelse. Efter aftale med sin arbejdsgiver begynder læreren sin opkvalificering med et otteugers moduleret engelskforløb. I den periode vil læreren modtage en godtgørelse, der svarer til maksimale dagpenge. Et halvt eller et helt år senere kan læreren vende tilbage og tage endnu et forløb, indtil liniefagets uddannelsesbetingelser er opfyldt.

De nye masteruddannelser bliver blandt andet udbudt på det nye Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Dermed bliver der en tæt kobling mellem udbud af masteruddannelser og styrkelse af den samlede pædagogiske forskning, som DPU vil få som en anden hovedopgave. Også masteruddannelserne kan tages som modulerede forløb på lige fod og vilkår med kurser på diplomniveau.

Endelig kan man også fremover tage kortere fagspecifikke kurser, som ikke direkte er en del af en diplom- eller masteruddannelse. Også disse kurser kan lærerne deltage i på samme måde som de moduliserede forløb.

Med det nye system bliver der skabt større gennemskuelighed, og samtidig har vi sikret et mere effektivt og målrettet system af videre- og efteruddannelse, der retter sig mod fremtidens krav til den enkeltes kvalifikationer og kompetencer.

Med reformen har vi skabt et mere ensartet kollektivt trafiksystem, hvor staten i ganske betydeligt omfang påtager sig finansieringen af voksen- og efteruddannelsessystemet, så også individuelle behov kan blive tilgodeset.

Undervisningsminister