Hvad lærer eleverne af at gå i skole? De lærer at gå i skole.

Det er en af de konklusioner, forskningsassistent og pædagogisk konsulent ved Danmarks Lærerhøjskole Lise Tingleff drager af sine klasserumsobservationer.

Lise Tingleff er blevet bedt om at komme med sin vision for skolen de næste årtier.

Hun tager udgangspunkt i et konkret eksempel fra dagens skole: En 7.-klasse skal lære at skrive dagbog. Læreren forklarer og giver instruks. Ret hurtigt er det kun en samtale mellem velopdragne Birte og velopdragne Morten.

Resten af klassen falder hen eller er i gang med andre projekter, blandt andre fire drenge i vinduesrækken. De er i gang med at planlægge et eventyrspil, de skal lege efter skoletid, 'Turen går til Mars'.

Inden læreren er færdig med sin instruktion, har de fire drenge dog fået styr på 1) de må skrive, lige hvad de vil, 2) hvor meget det skal fylde, og 3) hvornår det skal afleveres. Og de får afleveret, ligesom de to stille piger bag i klassen og nogle af de andre. De har lært at gå i skole. Men ikke specielt at skrive, hvilket var målet med projektet.

'Der gik skole i den', siger Lise Tingleff.

'Læreren får ikke udnyttet den ressource, der ligger foran hende; den fantasi og kreativitet, som eleverne bruger i forbindelse med for eksempel 'Turen går til Mars''.

Dette potentiale vil Lise Tingleff gerne frigøre i 'sin' skole. Den er kendetegnet af tre ting - et nyt skema, der tager udgangspunkt i børnenes læring og indretter sig efter det. Skolen skal have flere indgange til læring, så det ikke kun er Birte og Morten, der bliver 'ramt' af undervisningen. Og skolen skal være betydningsfuld.

'Min skole skal være en skole, der gør en forskel, en skole, der vil noget. Der skal være højt til loftet og plads til alle. Og der skal være plads til at eksperimentere og gøre fejl', sammenfattede Lise Tingleff.

jvo