Røsnæs Skole arbejder for at være en rummelig skole. Her er plads til kakerlakker, krybdyr, vandrende pinde og børn. Mange slags børn. Også børn, som har særlige behov - som er henvist fra skolepsykolog, måske fordi de er specielt urolige, måske fordi de har brug for at være i en lille klasse.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser ude på Røsnæs ved Kalundborg, tæt på skov og strand. Skolen satser på grøn pædagogik, der blandt andet giver sig udtryk i de mange små terrarier med krybdyr og levende føde til dem såsom melorme og snegle. Men skolen forsøger også at legitimere sin eksistens ved at optage børn, der har svært ved at være på andre skoler. Her er tæt kontakt mellem de 10-12 elever i en klasse og deres lærere, og man arbejder bevidst med den mentale rummelighed.

Den lille skole har været lukningstruet mange gange. Sidst for halvandet år siden, da Else Marie Jespersen blev skoleleder på Røsnæs Skole.

'Jeg kan da godt forstå, at kommunalbestyrelsen og andre kaster deres øjne på den lille skole, for vi er jo dyrere, så det er altid et spørgsmål om, hvorvidt man vil beholde den lille skole. Men når vi tager børn med særlige behov ind, så mildner det forskellen betragteligt. Det kan man jo regne ud', siger Else Marie Jespersen.

Hun fortæller om en elev, der tidligere gik på en specialskole for autister og hver dag blev kørt i taxa dertil. Det kostede mere end en kvart million om året og dertil kom transporten. Eleven koster nu omkring 52.000 kroner om året og så transport oveni. I begyndelsen havde eleven fuld støtte i klassen på Røsnæs Skole, men den blev trappet ned over trekvart år og er nu helt taget væk.

Man har flere gange på skolen oplevet, at elever, der har særlig støtte i begyndelsen, efter et stykke tid ikke har brug for støtten længere.

Hvert barn vurderes grundigt

'Vi så da helst, at vi blev valgt til af forældrene på grund af vores specielt gode pædagogik, og det kæmper vi for, men vi må indse, at nogle gange vælger man skolen af andre grunde', siger Else Marie Jespersen.

Hun understreger, at det hver gang er en vurdering og en balance, når skolen siger ja til et barn med særlige behov. En vurdering af, hvor mange specielle børn en klasse kan klare. Lige nu er der to klasser på skolen, der ikke kan klare flere børn med særlige behov. I en klasse med 11 børn er der tre af eleverne, der har tilknytning til det psykiatriske system.

'Det er mit ansvar, at læsset ikke vælter'.

'Vi skal have et nyt barn beskrevet grundigt, så vi kan tage stilling til, om vi har plads til det. Især vil jeg være på vagt over for at tage tidligt skadede børn, hvis de kommer uden for skoledistriktet. Ligeså hvis et barn har en velbeskreven Damp-diagnose'.

'Disse typer af børn kan være meget uberegnelige, og det er svært at arbejde med børn, der er ligeglade med andre børn og voksne. Vi tager børn ind på skolen, som kan danne relationer. Der skal være et udviklingspotentiale - noget at bygge videre på', forklarer Else Marie Jespersen.

Men ellers er det skolens politik at møde alle børn dér, hvor de er, og arbejde videre derfra.

Røsnæs er nærmest et øsamfund, hvilket naturligt giver et begrænset antal børn. Da der var færrest børn på skolen, var der 48. Skolelederen mener, at selv 60-65 børn faktisk er for lidt til at drive en skole. Der skal helst være ti elever i hver klasse, for at det kan gå.

Desuden skal man være opmærksom på, at lærerne får efteruddannelse. Det skal være attraktivt at være lærer på en lille skole. I nær fremtid bliver børnehaven og Røsnæs Skole i øvrigt slået sammen for at få en større personalegruppe.

Ikke for meget støtte

'Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fortæller om flere af børnene, at hvis de ikke kunne gå her, skulle de placeres i et specialtilbud. Det sker da også, at vi må sende børn videre til andre tilbud, fordi vi ikke magter dem her', siger Else Marie Jespersen.

'Hele forskellen på os og større folkeskoler er, at vi har andre vilkår. Vi har de små klassekvotienter på 10-12 elever, så her er tid til omsorg for det enkelte barn, og lærerne kan tage hensyn til elevernes forskellige læringsstile'.

Ingen af lærerne på Røsnæs Skole er specialuddannet, og der er kun en 20-timers støttepædagog på skolen. Støttepædagogen bruger meget af sin tid på at følge og beskrive enkelte børn til for eksempel psykiatrikerens videre arbejde med et barn.

For tiden arbejder støttepædagogen især med et barn, der har depressive problemer, men pædagogen bruges sjældent som 'overfrakke' på et barn.

'Vi er ikke interesseret i at have meget støtte på børnene. To voksne og 11 børn er for meget. Det er ikke naturligt. En voksen kan sagtens tage ansvaret for en børnegruppe af den størrelse, ellers bliver børnene serviceret for meget'.

Det er også skolelederens holdning, at børn ikke har godt af eneundervisning. De skal helst være i grupper.

Små trygge skoler

Fordelene ved den lille skole er, at alle børn og voksne kender hinanden, og at der kun er få samværsregler, og de er lette at overholde. Det giver tryghed.

'Børn skal have plads. Her går vi ind for, at de kommer ud i alle frikvarterer. De skal have motion og frisk luft - også når det regner', siger Else Marie Jespersen.

Hun fortæller om en pige, der sidste år begyndte i 1. klasse på skolen. Hun kom fra en stor skole, hvor hun altid havde stået i et hjørne og grædt. Der var 150 elever i indskolingsafdelingen, og det kunne hun ikke rumme. Her er der kun 40 elever i indskolingen.

'På de store skoler er børnene altid aldersopdelt. Det sker ikke så meget her, for der er ikke nok børn til det. Det betyder, at de leger sammen på tværs af alder, de store lærer de små legenes regler og adfærdsregulerer dem. Men de store viser også meget omsorg'.

Når Else Marie Jespersen skal definere begrebet rummelighed, deler hun det op i mental rummelighed og fysisk rummelighed.

'Der skal være mental rummelighed blandt de personer, der er til stede. Det sker, når personalegruppen er i stand til at rumme de forskelligheder, børnene har med, og kan undervise ud fra dem. Fysisk rummelighed er at kunne acceptere små og store grupper, små og store rum, korte og lange moduler. Men det handler også om at kunne opfylde de behov, som de velfungerende elever har'.

Hun understreger, at Røsnæs Skole har synlige og tydelige lærere. Og det er vigtigt.

'Vi taler meget åbent om problemerne. Det er vigtigt, at personalet kan få læsset af, og at alle kender de problematikker, der er på skolen. Vi taler også åbent med børnene om deres problemer. Det kan man sagtens, børnene ved det jo godt selv'.

Tryghed og nysgerrighed

Røsnæs Skole bruger ikke mange penge på specialundervisning. De har kun seks timer om ugen, resten klares i de enkelte klasser.

I klassen med det lettere autistiske barn skriver læreren for eksempel hver morgen dagens program ned på tavlen, så eleven hele tiden ved, hvad der skal ske. Det er nødvendigt, da denne elev kræver meget tryghed.

I en anden klasse på et ældre klassetrin sidder en elev, som er på et udviklingstrin svarende til en syvårig. Denne elev kan ikke arbejde med de samme abstrakte opgaver som resten af klassen, men får i stedet mere konkrete opgaver. Ellers trives eleven i klassen. Men denne elev skal ikke videre i en almindelig folkeskole efter 6. klasse. Han skal have et andet tilbud.

'Når vi har så mange dyr her på skolen, skyldes det, at børnene kan lide at være sammen med dyrene. Specielt børn med problemer er tit meget glade for at fodre dyrene og være sammen med dem. Samtidig lærer børnene at tage ansvar for fodringen og vise omsorg', siger Else Marie Jespersen.

Dyrene er også med til at fremme nysgerrigheden hos de børn, der har stort behov for tryghed. Skolelederen understreger, at børnene skal lære at være forvandlingsparate især på de ældre klassetrin. Men på Røsnæs Skole arbejder man kun med tre forløb af projektundervisning om året, netop fordi en del af eleverne har svært ved pludselig at klare en ny struktur på hverdagen.

'Vi har de tre forløb om året, for der skal også foregå noget for de normale børns skyld. I de forløb hjælper støttepædagogen til, og vi oplever da, at nogle elever ånder lettet op, når projektarbejdet er forbi'.

Røsnæs Skole

Der er 80 elever fordelt fra børnehaveklasse til og med 6. klasse på Røsnæs Skole, der ligger 12 kilometer fra Kalundborg. 28 procent af eleverne er indstillet til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), ni procent er plejebørn eller anbragte børn, og 14 procent af eleverne er kommet fra andre skoler.

Røsnæs Skole ønsker at være en rummelig skole. Klassekvotienten er på omkring 11 elever.

Driftsudgiften per elev på Røsnæs Skole er kommunens dyreste på 52.480 kroner uden skolefritidsordning. Til sammenligning koster det 41.267 kroner at have et barn på Kalundborgs største skole, og driftsudgiften per elev i kommunen er i gennemsnit på 42.368 kroner.