Ny telefonrådgivning til kommunalt ansatte

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Flygtningehjælp opretter en landsdækkende telefonrådgivning for kommunalt ansatte medarbejdere, der arbejder med traumatiserede flygtninge.

Telefonrådgivningen løser ikke opgaver, men henviser til relevante personer eller organisationer i lokalområdet. For eksempel hvor en flygtning henvises til behandling, eller hvor du finder mere viden om traumatiserede flygtninge. Oprettelsen sker, efter at Dansk Flygtningehjælp har modtaget en bevilling af Integrationsministeriet til i en fireårig periode at sætte fokus på integrationsarbejdet. Telefonen bliver taget første gang torsdag den 5. december 2002, og fra den dag kan du ringe hver torsdag fra klokken 10 til 16 på nummer 3373 5093.