-¡Sand eller falsk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vandrehistorier, der går fra mund til mund, er et velkendt fænomen, der som regel kan kendes på, at de fortælles af nogen, der kender nogen, der har oplevet det, historien handler om. Den slags 'net-lore' har med e-mail fået et effektivt globalt spredningssystem, som man i dag bør tage alvorligt, når der undervises i kildekritik. De sidste par måneder har der cirkuleret mange rygter om terroraktionen i New York, herunder et om, at man blandt murbrokkerne fandt et kamera med en film, der efter fremkaldelsen viste sig at indeholde et turistfoto, taget brøkdele af sekunder før det første fly ramte World Trade Center (se illustration). Billedet blev hurtigt afsløret som en billedmanipulation, og siden har det nærmest dannet kult på nettet, hvor den ukendte turist med den karakteristiske hue nu optræder på utallige billedmontager og har sit eget websted. I denne og i andre historier om terroraktionen er der godt stof til en aktuel diskussion af billedmanipulation og rygtedannelser på nettet.

www.iconsofindustry.org/touristguy/

www.ssqq.com/archive/intern06.htm

www.urbanlegends.about.com/library/blxterror.htm

abcnews.go.com/onair/DailyNews/factchec.html

Denne uges NETopNU er skrevet af Carsten Jessen