PsykiatriFondens informationsbus

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I januar 2002 starter PykiatriFondens store oplysningsindsats rettet mod børn og unge. Især dem med psykisk syge forældre, men også børn og unge, der for eksempel har problemer med uro, ængstelse, depression eller spiseforstyrrelser.

Indsatsen starter på Fyn. Blandt andet med PsykiatriFondens informationsbus. Med to medarbejdere og en masse kommunikationsmateriale skal bussen inspirere, informere, skabe åbenhed og fortrolighed med alt, der vedrører det psykiske. Lærere opfordres til at bruge bussen til projektopgaver eller integrere den i anden undervisning.

Den 16. januar holdes der et åbningsmøde i Odense, hvor bussen og dens rute præsenteres. Senere på året går turen til Vejle Amt og Frederiksborg Amt.

Man kan få flere oplysninger ved at ringe til PsykiatriFonden på telefon 3929 3909 eller skrive en mail til hs@psykiatrifonden.dk