Mellemfolkelige balloner

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste uge i november var Comenius-uge. I den anledning var der arrangementer på skoler landet over.

På Låsby Skole fejrede man ugen ved at opsætte en plade og ved at opsende balloner med hilsener, så eleverne også på den måde kan komme i kontakt med andre mennesker.

Comenius-programmet under EU er opkaldt efter tjekken Ján Amos Comenius (1592-1665). Han var præst, forfatter og lærer og satte fred og mellemfolkelig forståelse i højsædet. Han mente, at uddannelse var vejen til dette mål.