Hvad er en nyhedsartikel? i Lærer Mette Søberg er for anden gang i løbet af skoleåret ved at lægge op til udvælgelse af materialer til porteføljemappen. Klassen har arbejdet med digte og avisproduktion.

'Der skal være en god overskrift', siger Marianne.

'Der skal være en ordentlig konklusion', tilføjer Daniel.

Gennemgangen fortsætter nogle få minutter. Klassen kommer ind på nyheder og journalistisk sprog.

Så skal eleverne i gang med porteføljen. De finder deres mapper og deres artikler frem. Nogle går i edb-rummet for at udskrive artikler, andre begynder at skrive adgangsbilletter, der er betegnelsen for de begrundelser for at tage en tekst med, som Mette Søberg vil have, at eleverne anbringer i mappen. Både hun og eleverne tager dem meget alvorligt.

'Det er en måde at finde ud af, hvor langt man er kommet', siger Casper. 'Man kan også se, hvornår teksten er fra, så man kan tjekke, om der er sket noget siden'.

Det er tredje år, 7.a på Skæring Skole arbejder med portefølje, og eleverne er efterhånden rutinerede i metoden.

Bedst til tekster

Portefølje er en læringsstrategi og en evalueringsmetode. Den benyttes i flere engelsksprogede lande. Blandt andet i USA, hvor den i en række stater supplerer test og målinger.

Kort fortalt er en portefølje en elevs eget udvalg af repræsentative arbejder samlet gennem en periode med henblik på vurdering.

Man kan arbejde på mange måder med metoden, og man kan arbejde med den i alle fag. Det er dog nemmest at benytte den i fag, hvor der foregår en tekstproduktion, men den kan også bruges i rent mundtlige fag.

7.a arbejder med portefølje i dansk.

Fire gange om året bliver eleverne sat til at finde tekster til den mappe, der rummer deres portefølje.

Der er ikke frit slag. Teksterne skal passe til en række tekstkategorier, som afspejler målene med undervisningen og som opfylder CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og Klare Mål. Kategorierne bliver opstillet ved begyndelsen af hvert skoleår.

Når eleverne sætter nye tekster ind eller udskifter tekster, skal de give en begrundelse.

Ved skole-hjem-samtalerne viser de deres udvalg af tekster til lærere og forældre, og de bruger adgangsbilletterne til at fortælle, hvor de har gjort fremskridt, og hvor de skal gøre en indsats.

'Evalueringsaspektet er vigtigt, men endnu vigtigere er det, at metoden er en integreret del af elevernes læring. Igennem udvælgelsen bliver eleverne opmærksomme på, hvordan de lærer, hvor de har gjort fremskridt, og hvor de skal sætte ind', siger Mette Søberg.

Til stærke og svage

Hendes brug af metoden har ændret sig gennem årene.

'Til at begynde med var den en påklistret anhænger, men efter at jeg stille og roligt har arbejdet mig ind i den og fundet ud af, hvordan klassen og jeg kan få noget ud af den, er den blevet en integreret del af undervisningen. Dermed har den vist sin berettigelse', siger hun.

Det sidste kan Maria dokumentere. Hun er ved at vælge, hvilke af tre avisartikler hun skal have med i sin portefølje.

I første omgang synes hun bedst om en ganske kort artikel med et stort billede af popgruppen Eye Q, men da hun skal skrive adgangsbilletten, bliver den droppet.

'Jeg kunne godt lide at skrive den, men overskriften er ikke særlig god, og man får ikke besvaret de forskellige hv-spørgsmål i teksten. Så jeg må nok hellere tage den om krigen i Afghanistan', siger hun.

Daniel er ved at skimme en artikel om skolehærværk. Efter et par minutter er han sikker i sin sag.

'Den har den rigtige opbygning og en god konklusion, så den skal med. Det er ikke alt i min mappe, der er lige godt, men portefølje er en rigtig god måde at sætte sig ind i, hvad man har lært', siger han.

'De stærkeste elever får mest ud af metoden, mens det for de svage elever mere er et spørgsmål om at præsentere de bedste materialer', siger Mette Søberg. 'Men uanset hvilken gruppe eleverne hører til, så føler de et stort ejerskab til metoden, og den forstærker ikke forskellene'.

Også i Gellerupparken

Skæring Skole ligger i et pænt parcelhuskvarter tæt på Århusbugten. Tovshøjskolen ligger i Gellerupparken.

Begge steder bruger man protefølje.

Lærer Kirsten Hjortshøj, Tovshøjskolen, var med i det udviklingsprojekt, der satte skub i brugen af portefølje i Århus, og hun bruger metoden i dansk i 8.b.

'Portefølje stiller store krav til eleverne. De kan ikke sådan bare vurdere sig selv, men skal have noget at vurdere sig ud fra. Derfor gør vi meget ud af i fællesskab at opstille mål med undervisningen. Det tager tid, men resultatet er, at de bliver meget mere bevidste om, hvor de personligt er på vej hen', siger hun.

I 8.b bruger man ikke adgangsbilletter, men refleksionsbreve. Sådan et bliver skrevet, hver gang porteføljemappen opdateres.

I Minas refleksionsbrev fra sidst i 7. klasse stod der, at hun godt kunne se på sine resultater, at hun havde ydet en sløj indsats i dansk. Hun var skoletræt og havde derfor ikke forbedret håndskrift og orden, sådan som hun tidligere havde skrevet, at hun ville.

Hun er nu ved at skrive et nyt refleksionsbrev.

'I år er jeg vågnet mere op, og det kan man se på det, jeg har skrevet', siger hun. 'Min håndskrift er blevet bedre, og jeg har fået mere styr på brugen af sin og hendes'.

For hende er brevet en slags milepæl.

'Det er udviklende at se, hvor det går godt, og hvor det er gået mindre godt', siger hun.

Refleksionsbrevet er henvendt til dansklæreren og til forældrene. Det fremlægges ligesom Skæring Skoles adgangsbilletter ved skole-hjem-samtalen.

Kend de svage punkter

'Mine forældre har været glade for at høre, hvilke fremskridt jeg har gjort, og de synes, det er interessant at finde ud af, hvad der foregår i dansk', siger Øzlem.

Porteføljen er en god måde at lære ens svage punkter at kende.

'Jeg kan se, at jeg næsten ikke bruger fremmedord i mine stile. Det skal med i det refleksionsbrev, som jeg er ved at skrive. På den måde husker jeg måske at bruge dem og at slå dem op', siger hun.

Kirsten Hjortshøj mener, at portefølje giver tre vigtige indspark i undervisningen: Den er en læringsstrategi, den giver læreren en klar fornemmelse af, hvor eleven er henne, og den betyder, at eleven får samling på sit arbejde.

'Porteføljen har været et svar på offentlighedens krav om, at folkeskolen skal kunne dokumentere sine resultater', siger hun.

'Den viser, at vi godt selv kan evaluere, også når det gælder kvalitet. Det aspekt er væsentligt, men når metoden bliver ordentligt indarbejdet, er det de andre ting, der betyder mest'.

I 8.b er der blevet gjort meget ud af at forklare forældrene, hvad portefølje er for noget.

'Det er væsentligt, at de er med. Mange af dem skal overbevises om, at deres barn kan vurdere egen kunnen, men når den fase er overstået, bliver de stolte over, at han eller hun selv kan fremlægge sine resultater', siger hun.

Kirsten Hjortshøj understreger, at portefølje er en metode, som den enkelte lærer selv skal udvikle. Ellers får den ikke det personlige aftryk, der giver undervisning liv.

Jan Kaare er freelancejournalist

Porteføljen

Siden 1993 er der blevet arbejdet med at udvikle redskaber til løbende evaluering af elevernes præstationer. En af de mere populære er porteføljen.

Alene i Århus Kommune har 320 lærere fordelt på 33 skoler deltaget i udviklingen af porteføljen.

Forskellig brug af porteføljer

- Vægt på processen: Afspejler elevens læreproces. Bruges til at følge elevens udvikling med henblik på klassens fælles og elevens individuelle mål, sådan som de er formuleret i samarbejde mellem lærer og elev.

- Vægt på produktet: Afspejler elevens aktuelle kompetencer. Bruges til at supplere eller erstatte en standpunktsbedømmelse som skolens bedømmelse udadtil, over for elevens forældre eller en aftagerinstitution.

- Arbejdsportefølje: Ringbind, kasse eller lignende, der indeholder alle elevens arbejder spændende fra udkast, dispositioner, udregninger og andre ikke-endelige udtryk for læreprocesser til færdige arbejder.

- Dokumentationsportefølje: En samling af de bedste elevarbejder i arbejdsporteføljen, der er udvalgt til særlig vurdering.