En pluds'lig tanke bryder ud og hamrer

sig klart igennem. Nogle af os jamrer

nu over Pia Kjærsgaards nye rolle

og undrer os. Hvordan kan nogle holde

med hende og de ting, som hun fremfører?

Der er nok flere svar. Men hvis man søger

i egen barm og glashus, ja, så huer

det ikke mig som lærer, hvad jeg skuer.

Hvordan ku' selv Socialdemokratiet

gå hendes ærinde og få 'beriget'

debatten på en enten-eller-måde,

som manglede visioner, indsigt, nåde.

Man red med på hver hurtig løsnings bølge,

for vort demokrati er en selvfølge,

men skal man dybere i sagen kigge,

så er demokratiet altså ikke

en 'ting', som bare bruges, når vi stemmer.

Her er pointen, for i skolen glemmer

vi folkearven, som vi vist desværre

har glemt, at man skal øves i at bære.

Jeg spørger: Hvordan er demokratiet

hos skolernes elevråd? Bli'r de tiet

ihjel af kloge voksne, som forklarer:

'Det har vi ikke råd til, for vi sparer',

og får de lov at tage del i noget,

så demokratisk tale bli'r forstået?

Ja, lytter vi, når børn de diskuterer,

og når elevråd forslag formulerer?

Jeg tvivler lidt, og derfor må jeg spørge:

Hvad tror I så, der sker, når de bli'r større?

Nej, demokratisk tale, argumenter,

og retfærd er ej noget, som man henter

fra ingenting, så derfor er det vigtigt,

at demokratisk indsigt læres rigtigt.

Lad os ta' vor elevråd mer' alvorligt,

så politik bli'r klogt - og ej vilkårligt.

Fru Fischer