Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Torben Thomsen fra Aars har fået opfattelsen af, at 310 delegerede - bange for at mene noget forkert - på kongressen enstemmigt vedtog papiret 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund'.
Det er ikke rigtigt. Der var jo netop en række delegerede, der ønskede en medlemsdebat om papiret, og derfor vedtog vi, at alle led i foreningen med udgangspunkt i papiret skal fremme en medlemsdebat om emnet.
Selve papiret blev hverken vedtaget eller forkastet af kongressen.
På kongressen i år 2002 skal vi behandle ændringsforslag til DLF's politik på området.
Så lad os nu få en god debat frem til næste efterår, den er jo allerede godt i gang her i bladet.
Lone Sinnbeck
Odense