Sjældent har en beslutning truffet i en lokal kreds af Danmarks Lærerforening vakt så meget opsigt, furore og omtale som Københavns Lærerforenings (KLF) aftale om at uddelegere forhandlingsretten for dele af den enkelte lærers løn til tillidsrepræsentanterne. Forståeligt nok, for det er en beslutning, der meget nemt kan få vidtrækkende konsekvenser - også langt ud over Københavns kommunegrænse.

Jeg tilhører den store minoritetsgruppe i KLF's bestyrelse, der meget kraftigt argumenterede imod beslutningen, idet jeg nærer stor frygt for, at den vil føre til en meget uensartet, uigennemskuelig og usolidarisk lønudvikling samt vil forværre et i forvejen meget belastet psykisk arbejdsmiljø på skolerne.

Vores formand, Jan Trojaborg, har her i Folkeskolens spalter ad flere omgange forsvaret beslutningen og argumenteret for aftalens velsignelser - senest i to debatindlæg i nummer 44. Hans argumentation er imidlertid noget hul, og hans billede af, hvad der skete på vores generalforsamling, ligner ikke helt mit.

En af Jan Trojaborgs hovedpointer er, at der er tale om en forsøgsordning i år 2003, der efterfølgende skal evalueres ved en urafstemning i foråret 2004. Derved er medlemsdemokratiet sikret. Så langt, så godt! Men hvorfor ikke spørge medlemmerne nu, inden vi sætter forsøget i værk? Og hvad vil temaet blive ved urafstemningen i 2004? Til den tid har der kun været meget begrænsede lønmidler ude til lokale forhandlinger, så lur mig, om ikke afstemningstemaet bliver for eller imod nogle millioner kroner mere i lønkroner, frem for hvem der skal forhandle dem!

På generalforsamlingen i KLF i sidste måned var der skarp kritik af beslutningen om at uddelegere dele af forhandlingsretten. I Folkeskolen beskriver Jan Trojaborg det således: 'forsamlingen. . . vedtog en resolution, der samtidig med at udtrykke kritik af aftalen tager denne til efterretning'. Det er efter min bedste overbevisning kun en del af sandheden, der her er beskrevet. Den resolution stillet af Stevnsgades Skole, som jeg sammen med et meget stort flertal af forsamlingen stemte for, lægger op til en afvikling af forsøget hurtigst muligt - det kan der ikke herske tvivl om! Døm selv, for her kommer resolutionen i sin fulde ordlyd: 'Nu da aftalen er indgået, opfordrer generalforsamlingen bestyrelsen til at arbejde for, at så få midler som muligt, i forsøgsperioden, kommer ud til forhandling på skolerne. Endvidere opfordres bestyrelsen til nu at påbegynde arbejdet med at få hele forhandlingskompetencen tilbage til centrale forhandlinger og arbejde for indgåelse af nye forhåndsaftaler, når forsøgsperioden er slut'.

Ole Hein Christensen

medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse