Cyklister i farvestrålende vindjakker læner sig over cyklernes styr og træder til, gyldne, brune og rødlige blade danser ubeslutsomt fra den ene side af hovedgaden til den anden, før de finder hvile i et kommunalt bed eller en plysset hybenhæk.

Det er en halvkold, jævnt blæsende oktoberdag i Hornslet, eller sagt mindre lyrisk, men meget mere præcist: Der blæser en vind på 6,5 sekundmeter fra nordøst, himlen er overskyet, det drypper ganske lidt, og termometeret viser ti grader.

Og det bliver koldere i morgen, fastslår Kenneth Rasmussen med overbevisning i stemmen. Sammen med tre kammerater fra 8.c på Hornslet Skole, Thomas B. Poulsen, Arndis Hauksdóttir og Anne Schrøder, har han taget klassens primitive vejrstation med til Bækdalen - et grønt område bag skolen, hvor vinden ikke dæmpes af træer - og som så mange gange før i det sidste års tid noterer de dagens observationer.

Og efter et hurtigt blik på informationerne er prognosen klar: Det bliver koldere i morgen.

Kenneth Rasmussen og de andre i 8.c er små Voldborg'ere. Efter et nøje fastlagt skema indsamler de meteorologiske data, som de udveksler med elever på en skole i Sverige og én på Færøerne.

De udveksler også vejrprognoser. I begyndelsen gjaldt forudsigelserne kun elevernes eget geografiske område, men da de var blevet dygtigere, skiftedes de til at forudsige vejret hos hinanden, og det er ikke så let, som det lyder, når den ene skole har fastlandsklima, mens den færøske ligger helt ude ved havet.

8.c-eleverne er ikke vildt begejstrede for det undervisningsforløb, de har været igennem. Der var for mange opgaver, synes de, og det var kedeligt, når deres lærer, Inge Scheuer, stod ved tavlen og fortalte om højtryk og lavtryk, om koldfronter og jordens rotation. I de første uger var det sjovt at indsamle vejrdata, men det blev heller ikke ved med at være sjovt, men at være på Internettet og at chatte, det var fedt.

Og så har de lært noget, har de. Mere end de ville have lært, hvis de havde været igennem et helt almindeligt forløb med bøger, fotokopier og tegninger på tavlen, mener Kenneth Rasmussen.

- Uden Internettet havde det været endnu mere kedeligt, og så havde vi lært endnu mindre, siger han.

Hornslet på Nettet

8.c's undervisningsforløb er resultatet af et udviklingsarbejde på Hornslet Skole, og forløbet foregik på Nettet. Nærmere bestemt i det undervisnings- og uddannelsesværktøj, som hedder TESS (Telekommunikation, Efteruddannelse og Specialundervisning i Skolen).

I taskebiblioteket sætter klassens geografilærer Inge Scheuer sig bag en af de få computere på Hornslet Skole, som har netadgang, og klikker sig frem til TESS' hjemmeside på adressen www.tic.dk/tess/. Hun går ind under uddannelsesforløb og herfra videre ind under emnet 'natur og geografi', hvor formlen for det undervisningsforløb, 8.c har gennemført, ligger. Under 'profiler' eller 'skoler' kan man finde oplysninger om Hornslet Skole og dem, de har arbejdet sammen med på projektet, og på opslagstavlen kan man finde lærere, skoler eller klasser, som søger samarbejdspartnere, eller man kan efterlyse venskabsskoler og klasser i Norden, men også i resten af Europa.

TESS er opfundet og udviklet af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Hinnerup, Rosenholm og Hadsten Kommuner. Om baggrunden for netværket siger en af initiativtagerne, Pia Guttorm, rådgivningens konsulent inden for teknologistøttet undervisning.

- Med TESS ville vi udvikle et relevant kursus- og uddannelsestilbud til lærere - et tilbud, som dels skulle give lærerne mulighed for at samarbejde ud over den enkelte skole, dels skulle være med til at introducere informationsteknologien som et pædagogisk arbejdsredskab i skolerne.

Uddannelse for og af lærere

TESS finansieres med midler fra blandt andre EU og Center for Teknologistøttet Uddannelse og har to tilbud til lærerne. For det første kan lærerne selv efter- og videreuddanne sig via TESS; på TESS' hjemmeside ligger der i øjeblikket færdige og gennemprøvede uddannelsesforløb i undervisningsdifferentiering, intern evaluering, kollegial vejledning, skoleudvikling og -ledelse og i pædagogisk brug af informationsteknologi. Som lærer kan man tilmelde sig disse kursusforløb og på den måde dygtiggøre sig inden for sit fag.

For det andet kan man som lærer gå ind på hjemmesiden og hente færdige undervisningsforløb, som man kan gennemføre i sine egne klasser. For eksempel finder man her opskriften på et meteorologisk forløb som det, 8.c gennemførte. Det er en del af det udviklingsprojekt, Inge Scheuer har udarbejdet for skolen.

Lærer Anne-Marie Greve gennemførte sammen med en kollega fra Hornslet Skole TESS' netbaserede efteruddannelse i undervisningsdifferentiering, og hun var godt tilfreds med udbyttet:

- TESS' efteruddannelsesforløb er struktureret, så de skal bruges i praksis, og det er fordelen ved dem. Man bliver tvunget til at bruge den teoretiske indsigt samtidig med, at man tilegner sig den. Man bliver for eksempel bedt om at udvikle, men også afprøve et undervisningsforløb og redegøre for, hvordan man vil sikre undervisningsdifferentieringen. Efter hver kursuslektion er vi i kontakt med den ansvarlige konsulent, som - via Nettet - kommenterer vores arbejde og inspirerer, inden vi går til næste lektion.

Den helt afgørende forskel på netbaserede efteruddannelser og almindelige tilstedeværelseskurser ligger ifølge Pia Guttorm i ejerskabet til uddannelsen.

Normalt ejer underviseren kurset, men på Nettet ejes kurset af kursisten.

- Når jeg melder mig til et kursus på for eksempel Danmarks Lærerhøjskole, forventer jeg, at læreren har forberedt et forløb, som vil lære mig det, jeg har brug for at vide om emnet. Men når man uddanner sig på Nettet, bliver man hele tiden tvunget til at spørge sig selv: Hvad vil jeg have ud af det her? Hvad vil jeg bruge det til? På Nettet kan man ikke bare læne sig tilbage og regne med, at underviseren har sørget for og tænkt på det hele; man skal aktivt vælge, og dermed bliver man nødt til at påtage sig et konkret ansvar for forløbet. I den ansvarsfordeling ligger der en overføringsværdi, som jeg håber, lærerne er opmærksomme på. Jeg håber, at de vil gå hjem og tilrettelægge undervisningsforløb, hvor eleverne blive ansvarlige for deres egen læring, siger Pia Guttorm.

Internettet er motiverende

Eleverne i 8.c videreudvikler til foråret samarbejdet med deres færøske studiekammerater. I et tværfagligt projekt undersøger de sammenhængen mellem geografiske vilkår og livsformerne i naturen. Her vil de også få mulighed for at chatte med hinanden og få indblik i hinandens kultur og levevis.

Forløbet, der hedder 'Liv og livsvilkår', og som ligger i skabelonform på TESS' hjemmeside, afsluttes først til sommer, men de foreløbige erfaringer er positive, mener Inge Scheuer:

- Internettet er i sig selv meget motiverende. Det sætter eleverne op, at der er nogle praktiske opgaver og problemer, som skal løses. Især i begyndelsen gik de meget op i projektet. De blev stiktossede, hvis nogle af de andre glemte at sende vejrobservationerne til tiden, for så havde de intet at arbejde med. Derudover har Internettet en vigtig interkulturel funktion. Hvis eleverne i forbindelse med et projekt finder ud af, at der sidder én eller anden og arbejder med nøjagtig det samme problem i en skyskraber på Manhattan, oplever de helt konkret, at de er lige så meget værd som han. Det er en vigtig erfaring, siger Inge Scheuer, inden hun afbryder netforbindelsen og slukker maskinen.

Udenfor er det begyndt at småregne, og måske er det faktisk blevet en anelse koldere.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Sådan efteruddanner man sig på TESS

- For at modtage TESS' teknologistøttede efteruddannelse skal man have fat i minimum tre kolleger. Debat er en vigtig del af uddannelsen, og derfor skal der være nogle stykker fra hver skole til hvert forløb.

- Hvis det overhovedet er muligt, indledes TESS-forløbene med et tilstedeværelseskursus. Erfaringerne viser, at forløbene bliver bedre, hvis de kursister, som hver for sig sidder og arbejder forskellige steder i landet, kender hinanden. Så er de bedre til at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden.

- Hvert efteruddannelseskursus er inddelt i et antal lektioner. Hver lektion består af nogle tekster, man skal læse, og nogle praktiske, pædagogiske opgaver, man skal løse. Når man har løst - eller rettere sagt: besvaret - opgaverne, får hver enkelt kursist feedback fra den kursusansvarlige tutor, der via Nettet opmuntrer, vejleder, kritiserer og diskuterer.

- Man får ikke lov til at gå videre til den næste lektion, før man har løst de praktiske opgaver, som hører til teorien. På den måde tvinges man til at bruge teorierne i praksis, mens man tilegner sig dem.