Trods enkelte indvendinger - ikke mindst af teknisk/økonomisk karakter - vedtog kongressen en næsten total løsrivelse af skolelederne fra de lokale kredse.

»Målet om at få samlet landets skoleledere er inden for rækkevidde«, sagde formanden for Lederforeningen, Jens Færk, og glædede sig over, at DLF har erkendt, at selvom ledere og lærere har et fælles udgangspunkt, så har skoleledernes arbejdsvilkår ændret sig meget de senere år.

Ved Overenskomst 05 opstillede skolelederne for første gang selv overenskomstkrav, forhandlede dem via Lærernes Centralorganisations Lederforum og tog selv stilling til forhandlingsresultatet. Sideløbende har Lederforeningen og DLF's forretningsudvalg forhandlet sig frem til den pakke af vedtægtsændringer, som blev lagt frem for kongressen, og som betyder, at det er Lederforeningen lokalt, der har forhandlingsretten, når ledernes løn skal forhandles.

Men DLF-formanden erkendte, at pakken i den grad er resultatet af et politisk kompromis med det formål at få den størst mulige opbakning blandt lærere og ledere, og at den derfor ikke er helt stringent. Det betyder blandt andet, at lederne forbliver medlemmer af den lokale kreds, men ikke kan være med til at vælge kongresdelegerede. Til gengæld er de valgbare til og har stemmeret til kredsformandsposten - selvom kredsformanden også er kongresdelegeret. Anders Bondo erkendte, at han personligt mener, at lederne skal være fuldgyldige kredsmedlemmer, mens Steen Herløv Madsen fra kreds 16, Høje-Taastrup/Ledøje-Smørum, stillede forslag om, at lederne ikke skal have stemmeret i kredsene overhovedet. Men det lykkedes at få det nødvendige to tredjedeles flertal for hovedstyrelsens samlede pakke af vedtægtsændringer inklusive en beregning af økonomisk kompensation til kredsene for mistede kontingentkroner, som også fik mange på talerstolen. Hovedstyrelsesmedlem Per Sand Pedersen havde et forslag til et mere rent økonomisk snit, hvor kredsene ikke får kompensation, men i stedet betaler mindre i kontingent til DLF centralt. Men hans forslag ville ramme forskelligt fra kreds til kreds og blev nedstemt.

Synd for lederne

I hovedstyrelsen stemte Peter Hess-Nielsen imod pakken, dels fordi han mener, at skolelederne slet ikke hører hjemme i DLF, dels fordi han opfatter resultaterne som et »miskmask«. Vibeke Lynge stemte for, men ledsagede sin stemme med en konstatering af, at det er synd for lederne:

»Det er min erfaring lokalt, at lederne har profiteret af forhandling sammen med lærerne. Men det er jo det, de vil, og det må de jo så selv om!«

»Danmarks Lærerforening vil udarbejde et sammenhængende kvalitetssystem for folkeskolen. Det skal bygge på lærernes og ledernes initiativ og engagement og forpligte kommunalbestyrelsen i forhold til tilsynet med skolerne og ansvaret for at sikre sammenhæng mellem mål og midler. Tilsynet må indebære en reel dialog om skolens mål, mulighederne for at nå dem og evaluering af målopfyldelsen. Dialogen må være systematisk og udviklingsskabende«.

»God skoleledelse er afgørende for udvikling af undervisningen, og en af skoleledelsens vigtigste opgaver er at være sparringspartner for lærerne i deres overvejelser om undervisningen.

Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at der skal skabes rum og mulighed for, at skolens ledelse i langt højere grad kan indgå i undervisningen. Det er et helt nødvendigt grundlag for samtaler med lærere og lærerteam om udvikling af lærernes professionelle arbejde og skolens pædagogiske ledelse«.