Enhver, der blot én gang har været med til at foretage en spørgeskemaundersøgelse, véd, hvor svært det er at få kradset skemaerne ind igen. Der er altid nogen, der skal rykkes, nogen, der ikke lige har haft tid og så videre. Og det gælder, uanset om det er en klasse, en kreds, en kommune eller en forsker, der står for en undersøgelse.

Men sådan har det ikke været med et 30-siders (tredive!) spørgeskema, som skoleledere og klasselærere har skullet udfylde i 29 kommuner og tre amter, der er med i Undervisningsministeriets projekt om 'urobørn'. Interessen og viljen til at svare har været meget høj. Forklaringen er sandsynligvis, at ledere og lærere tror på, at projektet nytter. De mange svar er nemlig ikke til statistikker og grafer i en højpandet rapport, og ministeriets uropatrulje spørger ikke for at kontrollere og give karakter. Svarene skal danne afsæt for et samarbejde om at løse de fælles problemer med en lille gruppe elever, der ødelægger undervisningen både for sig selv og for andre.

Uropatruljens metode er dialog om børnenes livsvilkår og om skolens hverdagskultur: Hvor går det galt? Hvorfor går det galt? Hvad kan og skal der gøres?

Og ministeriets folk nøjes ikke med at mene noget, de besøger samtlige kommuner i projektet for at få registreringer og refleksioner omsat til handlinger. Det er en flot samarbejdsform. Lad os få mere uro af den slags.

-th

Læs side 4

Lad os få mere uro af den slags

Sam@rbejde

Det følgende handler ikke om de kommunale arbejdsgiveres forsøg på at tromle lærerne ned ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men påfaldende er det, at arbejdsgiverne hævder, at de kan opnå noget positivt ved at tryne en gruppe ansatte, når blot et enkelt kig i en psykologibog fra et aftenskolekursus viser, at man kan opnåmegetmere ved at samarbejde og lytte.

Et godt eksempel på en positiv arbejdsform er Broager Kommunes måde at sætte gang i informationsteknologiudviklingen på. Mange lærere var skeptiske, da kommunen i 1996 lånte alle en computer med hjem i halvandet år og betalte hver lærer løn for 20 timers efteruddannelse, som de selv havde ansvaret for. I dag bliver maskinerne brugt i klasserne, og skolerne har fået multimedielokaler med adgang til Internettet. Evalueringen viser, at projektet har betydet, at undervisningen og lærerrollen har ændret sig, den skeptiske holdning er væk, og lærerne stiller pædagogiske krav til både isenkram og programmer.

- Det geniale er, at man har ladet lærerne gennemføre forsøget i deres eget tempo uden kontrol ovenfra og uden at stille krav om, at de skulle opnå de og de færdigheder på den og den tid. De fik løn for 20 timers efteruddannelse - men de har brugt betydeligt mere, fortæller en af evalueringsrapportens forfattere til Folkeskolen.

Af hensyn til eventuelle læsere blandt de kommunale arbejdsgiveres forhandlere gentager vi nogle få nøgleord: '. . . i deres eget tempo uden kontrol ovenfra . . .'

De ord er værd at tænke over.

-th

Læs side 8

. . . i deres eget tempo og uden kontrol ovenfra