Vi er grønne, vi er røde

Det danske samfund er netop blevet forsynet med to nye retskrivningsordbøger, den grønne og den røde. Man kunne måske frygte, at vi nærmede os norske tilstande med to skriftsprogsnormer, men de to ordbøger følger samme norm. Ikke noget med bogmål og nydansk.

Den danske retskrivning er konservativ uden at være reaktionær. Når der kommer nye ordbøger, skyldes det ikke nye ideer til repræsentation af talesprogets lyde i skriftsprogets bogstavkombinationer, men den kendsgerning, at der kommer mange nye ord ind i det danske sprog.

Enkelte ændrede staveformer er det dog blevet til. For eksempel skal ikke længere skrives med versaler, men med små bogstaver, er blevet til , har fået sideformen , og er blevet til eller . Alle de nye former kan studeres på en enkelt side i den grønne.

En ordbogsredaktion må forsøge at skelne mellem sproglige døgnfluer og mere varige glosetilskud. Ordet blev meget brugt en overgang, og glemt er det ingenlunde. Men man må nok tvivle på, at glosen forbliver i sproget; hvordan det vil gå med det nyoptagne ord , gad jeg også nok vide; og man kan jo håbe på, at opslagsordet taber sin berettigelse.

Mange nyord afspejler naturligvis den tekniske udvikling. Bilerne har fået , og nu kan man slå ordet op, også i bøjningsformer. I bestemt form hedder det , i flertal kan man vælge mellem og . Finder man det for besværligt, står ordet til rådighed.

Med hensyn til vores egen verden ledte jeg forgæves efter , 'ansvaret for egen læring'. Jeg græder tørre tårer, også med hensyn til ordet Ø-time, som er fundet uværdigt til optagelse. Det skulle have stået mellem og ! En meget passende placering.