Én af de sidste ugers mest omtalte bøger hedder »Moderskab lederskab«. Heri kan man lære, hvordan man bliver en god leder for sit barn. Dog ikke en hvilken som helst leder. Mentor, forstår man, er så absolut at foretrække frem for en direktør, som vil bestemme det hele.

Har vi hørt det før? Ja, men med andre ord, for tiderne var anderledes. Nu er det ledelsesfilosofien, som budskaberne skrives ind i, hvor forældrene for blot et par generationer siden var overladt til den hvidkitlede ekspertise.

Selvstændige børn hører moderniteten til, og med dem følger anderledes krav til det at være forældre. Allerede i årene mellem de to verdenskrige og ikke mindst lige efter slog pædagogerne til lyd for, at forældre skulle lære ikke kun at lytte til deres unger, de skulle også give dem plads til at være mennesker i egen ret. Sådan er det fortsat op igennem de sidste mange år, men hvis vi skal tro bogen om lederskab og moderskab, er selvstændigheden ved at tage overhånd. Nu er det forældrenes tur til at stå på egne ben. Dog ikke med en lussing eller to, men gennem personlig introspektion og handlekraft. Hvor svært kan det være, tænker man uundgåeligt. Nu er børn blevet voksne igennem tusinder af år. Hvorfor er forældreskabet nu blevet et problem? Eller med historikerens ord, hvornår var det nu, det var?

Svaret på dette spørgsmål ligger ikke lige for, for mange forklaringer byder sig til. Et sted at begynde er at undersøge, hvornår der for alvor blev et marked for bøger, som handlede om børn. Meget tyder på, at gennembruddet kom i 1970erne, men at 1990erne og de første år af det nye årtusinde markerer en helt ny trend. En søgning på Danmarks pædagogiske biblioteks database viste, at i 1940erne købte man to bøger, som kunne rubriceres under overskriften undersøgelser af børn. I de efterfølgende 20 år var der kun tale om en beskeden tilvækst, men i 1970erne købte man alene 34 bøger, hvor børn og deres forhold var genstand for en nærmere undersøgelse. Væksten fortsatte op igennem 1980erne og 1990erne og ind i det nye årtusinde. Alene i de første år af dette har man indkøbt 121 bøger, som på én eller anden måde omhandler børnenes verden. Det kan for alvor nå at blive til noget, inden dette tiår er omme.

Mange vil gerne have os til at tro, at forklaringen er, at moderne forældre bliver mere og mere usikre på deres forældreskab. Andre, som undertegnede, tror, at forklaringerne er mere sammensatte. For det første falder 1970ernes gennembrud for indkøb af titler, som har med børn og deres verden at gøre, sammen med, at barndommen blev et offentligt anliggende, i og med at flere og flere helt almindelige børn kom i institution, fordi deres mødre foretrak at være dobbeltarbejdende frem for hjemmegående. Forskere og pædagoger fik nu en egen professionel interesse i at studere børn. For det andet er der næppe tvivl om, at den individualisering, som barndommen har undergået op igennem 1990erne, hvor børns rettigheder for alvor er kommet på den politiske dagsorden, har bidraget yderligere til interessen for de kære små. For det tredje og måske mest vigtigt har forældreskabet forandret sig fra en skæbne og en pligt til et livsstilsvalg. At have børn giver ikke bare nye dimensioner i livet, som man sagde for et par generationer tilbage det resulterer også i en ny identitet. En yderst attraktiv identitet, fordi den i modsætning til så meget andet her i sen-moderniteten, som angiveligt kan ændres efter forgodtbefindende, ikke kan udskiftes. Forældreskabet er i bogstaveligste forstand et holdepunkt i en omskiftelig tid. Ikke underligt, at noget så attraktivt også fører til et ønske om at gøre det så godt som muligt.

Bagsiden af medaljen er, at ambitionerne på barndommens og forældreskabets vegne risikerer at stige til så uanede højder, at ingen længere ved deres levende råd og derfor søger sandheden om den gode børneopdragelse og det perfekte forældreskab i bøgernes verden. Det er der hermed advaret imod.

Emilia van Hauen og Winnie Haarløv: Moderskab Lederskab, Aschehoug, 2004

Ning de Coninck-Smith er lektor, dr.phil. på Institut for pædagogisk sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet