Folkeskolens leder:

Med mig i centrum

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Individualisering, intimisering og forbrug stormer frem i uddannelserne ...«

John Krejsler i 'Pædagogikken og kampen om individet'

»Respekt for den enkelte«. »Det enkelte menneskes ret«. »Frihed til individuelle valg«. Alle går ind for det. Individualismen har sejret. Uden forhandling og beslutninger har der dannet sig en regnbuekoalition fra Venstre til venstrefløj, hvor alle taler engageret for det enkelte menneskes frie valg.

Samtidig glider det fælles mere og mere i baggrunden. Hvor landets borgere før var fælles om ansvaret, tales der nu om den enkelte brugers ret til at vælge og vrage. Og glidebanen er stejl, brugeren bliver til forbrugeren, der bliver til kunden. Der kan købe og klage. Og som i hvert fald ikke har del i ansvaret for det fælles. Det er mig og mit, der er i centrum.

I højtidelige stunder taler politikere fra hele regnbuen stadig om folkeskolen som samfundets fælles, kulturbærende institution, og de fleste mener det. Men samtidig bidrager de bid for bid til opløsning af den fælles folkeskole: Da skolen skulle have ny formålsparagraf i 1975, sørgede undervisningsminister Tove Nielsen fra Venstre for, at »tillid til fællesskabets muligheder« forsvandt allerede under forarbejderne. Da 93-loven blev forhandlet, insisterede Venstres undervisningsminister, som nu hed Bertel Haarder, på at fjerne »medansvar for løsning af fælles opgaver«. Og partierne blev enige om, at skolen ikke mere skulle medvirke til elevens »alsidige udvikling«, men til elevens »alsidige, personlige udvikling«.

Det står ikke i loven, men snakken om elevens »ansvar for egen læring« har fyldt en del siden 1993. Og KL har igen og igen foreslået, at læreren skal nedtone rollen som klassens underviser for i stedet at blive den enkelte elevs konsulent og vejleder. Eleven skal så udstyres med en logbog, hvor man hele skolelivet igennem kan tjekke, hvordan eleven står fagligt og socialt. Danmarks Pædagogiske Universitet er i gang med at udvikle en test, der skal måle elevernes personlige udvikling, og i hvert fald én kommune vil fremstille et it-værktøj, som lærerne skal bruge til at registrere elevens ansvarsfølelse, selvhævdelse, selvkontrol og samarbejdsevne. Individualismen har sejret.

Måske har den sejret ad helvede til? I hvert fald er der uddannelsesforskere, som nu advarer. Og deres diagnose er ubehagelig. Det har farlige konsekvenser at opgive den fælles undervisning i det offentlige rum. Når læreren bliver personlig vejleder, er konsekvensen en intimisering, som slider på både elev og lærer, argumenterer de. Tonen og samarbejdsformen er blevet meget mere ligeværdig og uformel, men læreren skal stadig både vurdere og bestemme. Relationerne bliver utydelige og retstilstanden uklar. Når det går galt, kan konsekvensen være pseudo-dialog og åndelig befamling.

Der er brug for en fælles etisk diskussion og en ægte dialog.

-th

Læs side 6 og se 'Skolebænken' i tv på tirsdag