Rapporten om Nordlæs-undersøgelsen er yderst relevant læsning for folkeskolelærere, men der er gjort for lidt ud af at formidle resultaterne.

Sådan lyder kommentaren fra seminarielektor Lene Møller.

Hun har læst rapporten for Folkeskolen og har en række kritiske bemærkninger.

- Man skal være meget kyndig for at anvende de eksakte resultater i undersøgelsen, siger Lene Møller. Der er medtaget en del statistisk og mange indforståede kommentarer, og det gør det vanskeligt at grave nogle af resultaterne frem.

Lene Møller savner et par områder i Nordlæs-undersøgelsen.

- Undersøgelsen begynder med børnenes bogstavkendskab i september i 1. klasse. Det kunne være spændende at vide, hvad de kunne før, de begyndte i skolen, og det kunne også være spændende at vide noget om målsætningen for, hvornår de skal have gennemgået bogstaverne i de forskellige lande. Det er mit indtryk, at der siden midten af 1980'erne er sket et skred i Danmark. Dengang skulle gennemgangen være færdig før jul i 1. klasse. Nu er mange lærere først færdige mellem påske og sommerferien.

Holdningen blandt nogle lærere er, at det ikke gør noget, hvis det tager længere tid. Det kan være en medvirkende årsag til, at danske elever i 3. klasse ikke er på samme læseniveau som de svenske og finske, mener Lene Møller. Hun tilføjer, at det er en mangel, at rapporten ikke borer mere i afkodning, altså genkendelse og forståelse af de enkelte ord, og i læseforstsåelse - de indre forestillingsbilleder, man danner sig, hvis man opfatter indholdet i en tekst.

Grænser for formidling

En af forfatterne til rapporten, seniorforsker Jan Mejding, siger:

- Vi har også skrevet rapporten til lærere, men der er tale om en forskningsrapport, hvor man skal kunne se de bagvedliggende data for at kunne stole på konklusionerne. Derfor er der visse normer for, hvordan sådan en rapport kan udformes. I øvrigt har vi gjort os umage for at formidle resultaterne, og man kan sagtens læse uden om statistikken.

I det omfang, afkodning og læseforståelse indgår i begynderprøver og prøver i 3. klasse, er det behandlet i rapporten. Jan Mejding tilføjer dog, at målet ikke har været at skrive en lærebog til seminarierne.

Når det gælder bogstavgennemgang, giver han Lene Møller ret i, at der er sket et skred i Danmark, så børnene i dag først er færdige med bogstavgennemgangen på et senere tidspunkt. Det er dog ikke det eneste skred.

- Lærerne er usikre på undervisningen. Derfor trækker de indlæringen i langdrag, men der er også sket et skred uden for skolen, og det er nok så vigtigt for det dårlige læseresultat, der opnås, siger han.

Han medgiver, at rapporten kunne have taget flere områder med, men de økonomiske muligheder har gjort det nødvendigt at prioritere.

j