Gymnasieeleverne er på den ene side søde, åbne og positive. På den anden side larmer de meget og forsømmer en del. Gymnasielærer Inge Heise har været rundt som observatør på 12 gymnasier i landet, og det er der kommet en bog ud af. 'Hvad sker der i klasseværelset?', som Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling udgav i 1995.

Inge Heise har observeret store geografiske forskelle på gymnasieeleverne. I København, Århus og på Sjælland er elevernes tolerance over for undervisningen klart mindre, end den er i fynske og jyske provinsbyer. Her sker der snarere det, at eleverne synker hen i passivitet, skriver hun.

Inge Heise undrer sig over, at den lærerstyrede klasseundervisning fylder så meget i gymnasiet.

'Man kan så grunde over, hvorfor klasseundervisningen (stadig) er så populær blandt lærerne. Skyldes det erindringer om egen undervisning, hvor timerne (selv om man kedede sig såvel i skolen som senere på universitetet) har et skær af at have været 'effektive'? Er det angst for 'kaos' og støj, som meget vel kan ledsage andre undervisningsformer? Er det tyrkertroen på, at når man i løbet af timen er nået igennem stoffet, så har eleverne også fået et optimalt udbytte?', skriver Inge Heise.

Et andet citat fra bogen lyder: 'Det 'mystiske' er bare (. . .), at eleverne så sjældent 'brokker' sig over klasseundervisningen, selvom luften står stille i lokalet af kedsomhed, men straks er parat til at kritisere gruppearbejde, hvis det ikke er hundrede procent vellykket. Det er nok endnu en af grundene til, at nogle lærere undgår det'.

hela