Nordlæs-undersøgelsen peger på en række ændringer, der skal til, før danske elever i de tidlige skoleår klarer sig godt i læsningens verden.

Forældrene skal gøres bevidste om, at de skal stimulere børn til læsning. Det kan ske gennem bredt anlagte læsekampagner og ved en målrettet kontakt fra børneinstitutioner og skoler.

Børneinstitutionerne skal gøre en målrettet indsats for at hjælpe forældrene med sproglig stimulering. Samarbejde med skolerne skal sørge for, at opgaven løses bedst muligt, og det skal sikre, at der er kontinuitet fra institution til børnehaveklasse og de følgende skoletrin.

Skolerne skal have en bevidst målsætning for læseområdet. Arbejdet skal organiseres, så lærerne får bedre mulighed for at opnå erfaring med læseindlæring. De skal anspores til samarbejde, til at holde forældrekurser, til at indføre individuelle elevsamtaler og evalueringsmøder med forældrene. I klasserne skal det fysiske miljøændres, så læselysten bliver stimuleret med klassebibliotek, håndbøger og elevproducerede tekster, og lærerne skal have tid til oplæsning og læseindlæring.

Og kommunerne skal have en læsepolitik.

Den kan blandt andet gå ud på at ansætte indskolings- og læsekonsulenter og på at satse på uddannelse af lærere.

Lærerne skal lære mere om læsning gennem deres uddannelse: Det kan ske ved specialisering på liniefagsniveau og ved styrkelse af dansk som fællesfag på seminarierne.

De skal kunne koncentrere sig om de små klassetrin, og nogle af dem skal uddannes til at vejlede og hjælpe med læseindlæring. Der skal være mulighed for at tage flere kurser på seminarer og lærerhøjskolen.

Forskerne bag Nordlæs-undersøgelsen peger desuden på, at der skal være en tæt sammenhæng mellem læseundervisning og udvikling af læseteorier.

Nordlæs - en nordisk undersøgelse af læsefærdigheder i 1.-3. klasse.

Af Marianne Sommer, Jytte Lau og Jan Mejding, Danmarks Pædagogiske Institut.

Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Undervisningsministeriet.j