Færre og færre ønsker at bestride jobbet som skoleleder. Mange har forladt deres poster i utide, og alt for få søger om at overtage de ledige stillinger.

I løbet af de seneste fire år har flere end hver tredje folkeskole fået ny leder, og strømmen af stillingsopslag er endnu ikke stilnet af. Det viser en optælling af Folkeskolens jobannoncer.

Optællingen fortæller ikke, hvorfor godt 650 skoleledere har forladt deres job i løbet af så kort tid. En del er formentlig gået på pension og kan således placeres i kategorien 'naturlig afgang'. Men i Danmarks Skolelederforening er man ikke i tvivl om, at mange er holdt op, fordi det er blevet langt vanskeligere at lede en skole.

- Flere trækker sig tilbage i en tidlig alder. I dag går mange allerede, når de fylder 60 eller 61, mens de for fåår siden blev, til de var 65. Det ser jeg som et klart tegn på, at skolelederne har fået vanskeligere vilkår at arbejde under, siger Hans Martin Jepsen, formand for Danmarks Skolelederforening.

Det er heller ikke let at få genbesat de ledige stillinger. Ofte er der så få ansøgere, at der må genopslag til. Et symptom, som Hans Martin Jepsen kender fra Kolding, der søgte ledere til tre store byskoler.

- Kommunen modtog kun otte-ti ansøgere til hver stilling, og det er for mig at se alt for få at vælge imellem, siger Hans Martin Jepsen.

Skoleleder i maven

Problemet med at skaffe kvalificerede ansøgere har ført til, at Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og en række faglige organisationer omkring folkeskolen har udviklet en før-lederuddannelse. Der er tale om en speciel uddannelsespakke for lærere, der har en skoleleder gemt i maven, men som er nervøse for at lade den springe frem.

Kurserne, der præsenteres i uddannelsesguiden 'Skoleledelse - hvad skal der til?', bærer titler som 'Er ledelse noget for dig?', 'Administrativ ledelse - folkeskolen' og 'Pædagogisk ledelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner'.

Det er ikke tanken, at deltagerne skal blive lige så fuldbefarne som skoleledere, der allerede er i jobbet. Kurserne skal alene give deltagerne et indtryk af jobbet og af deres styrker og svagheder som potentiel leder, hedder det i guiden, der er sendt ud til samtlige folkeskoler.

Det er op til de interessede lærere at afklare, om de selv skal betale for kurserne, eller om deres respektive arbejdsgivere vil betale for, at de kvalificerer sig til at blive ledere.

Esbjerg Kommune har valgt at tage sagen i egen hånd. I løbet af dette skoleår afvikler kommunen det første kursus for lærere, der gerne vil snuse til jobbet som skoleleder. Det sker, fordi cirka 15 af kommunens skoleledere og viceskoleinspektører ventes at gå på pension inden for de næste syv år.

stan