Barnet tænker altid rigtigt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tilføjelse

Ved en fejl faldt et afsnit ud af Kjeld Kjertmanns artikel 'Barnet tænker altid rigtigt' i Folkeskolen nummer 35. Den manglende tekst har følgende ordlyd:

Hvorfor er det svært at lære at læse

Der er ofte stor frygt for konsekvenserne af at begynde at læse for tidligt med børn. Derimod hører man sjældent eller aldrig om den modsatte bekymring: at begynde for sent. Hvorfor er det svært at lære at læse? Det almindeligste svar er, at vi ikke er lige så naturligt disponerede for at lære at læse som for at lære at tale. Men man kunne også vende problemet helt om og sige, som Glenn Doman gør det i sin bog 'How to Teach your Baby to Read':

'Det er svært at lære at læse, fordi vi ikke præsenterer det skrevne ord tilnærmelsesvis lige så tydeligt for barnet som det talte ord på det tidspunkt i barnets liv, hvor den spontane indlæringsevne for sprog generelt er på sit højeste. Det skrevne sprog holdes borte fra barnet. Hvis vi talte tilsvarende sjældent og utydeligt til vore børn, ville vi i stedet komme til at spørge: Hvorfor er det svært at lære at tale?'

Tesen bag denne interessante påstand er, at hjernen fortolker et skrevet sprog lige så let som et talt under forudsætning af lige præsentationsbetingelser for de to symbolsystemer (jævnfør døves tegnsprog). Er der nu realiteter bag denne tese? Det spørgsmål vil jeg besvare ved at rette en stor tak til Elias på 2-1/2 år, som gjorde tesen sandsynlig for mig med sin entusiastiske gennemgang af ordlapperne i sin æske og med sin insisteren på, at jeg læste to bøger for ham og fortalte ham, hvad der stod dér og dér og dér og dér, og først var tilfreds, da jeg havde skrevet femten nye ordlapper til ham.