Scenariet er: »Søndag i en kirke et sted i Danmark«. Linea, Karl og Josefine skal døbes. Der er mange små og større børn til stede. Præsten prædiker om at kende sin besøgelsestid, at være nærværende og opmærksom. Alligevel glipper koncentrationen en gang imellem, når forskellige barneansigter på skift tiltrækker sig opmærksomheden. De er tydeligvis allerede små personligheder. Der er tid til refleksion for de voksne.

Som forældre, lærere, skole og som samfund skal vi også kende vores besøgelsestid. Vi skal være nærværende og opmærksomme. Udlægninger af betydningen kan være i direkte modstrid med hinanden.

I øjeblikket har alt for mange alt for travlt med at udlægge teksten, som om det drejer sig om at skynde sig at sætte sig på børnene, deres personligheder og deres barndom, fordi de engang skal være voksne. Der er en foruroligende tendens til at planlægge børnenes barndom væk. I den tidligste barndom helt fra børnehaven skal de lære, fordi de skal videre. Selvfølgelig skal de lære, og selvfølgelig betyder det noget, hvordan vi voksne omgås børn, og hvilket socialt miljø og hvilken undervisning vi udsætter dem for, men tiden i børnehaven eller derhjemme skal ikke overstås, fordi der senere kommer noget, der er vigtigere. At være barn og menneske er vigtigt i sig selv.

Børnehaven som begrundelse for børnehaveklassen som begrundelse for skolen som begrundelse for ungdomsuddannelserne som begrundelse for videreuddannelsen som begrundelse for arbejdslivet som begrundelse for pensionistlivet som begrundelse for ...

Hvilket menneskesyn, der sniger sig ind over vores samfund.

Der er brug for at råbe stop tyven. Tyveri af børns ret til at være børn og grundskolens ret til at være skole med det allerfornemste mål at medvirke til elevernes dannelse er ved at være legaliseret. Alting handler om, hvad vi skal i morgen. Det er et foruroligende brud med et barne- og skolesyn, der sætter livet og barndommen i centrum frem for arbejdslivet og karrieren.

Man kan godt blive højstemt sådan en søndag til Lineas, Karls og Josefines barnedåb.

Præsten sluttede sin prædiken med at sige, at vores besøgelsestid begynder i dag.

Det er ikke forbeholdt præster at tage livet alvorligt. I DLF har vi altid deltaget i diskussionen om børns opvækst og om, hvordan vi holder god skole.

»Skolen for livet« står der i DLFs logo. Der står ikke »Skolen for karrieren«.

Hvis alle omkring skolen først og fremmest tager opgaven at danne og uddanne eleverne til livet, så vil det oven i købet kunne gavne såvel karrieren som evnen til at klare sig i erhvervslivet i den omskiftelige verden, vi lever i.

Måtte det stå lysende i neon også over Christiansborg.

Astrid Schjødt Pedersen er formand for DLFs organisationsudvalg