Arbejdsmiljø optræder for første gang med et afsnit i den økonomi-aftale regeringen og kommunerne indgår med hinanden om kommunernes økonomi i 1997.

- Man skal ikke være blind for, at når arbejdsmiljø er kommet med i økonomi-aftalen, så skyldes det et ønske fra kommunerne. De har i de seneste år forholdt sig kritisk til nogle af de krav, Arbejdstilsynet er kommet med i konkrete tilfælde lokalt, siger direktør for Direktoratet for Arbejdstilsynet, Jens Andersen.

- Arbejdstilsynet vil gerne lytte til kritik fra brugerne - her kommunerne, så derfor holder vi en møderække i efteråret, hvor kommunerne kommer med de konkrete eksempler, og så drøfter vi dem. Men det kan aldrig blive økonomien, der skal styre om man kan lave en fornuftig sikkerheds- og sundshedsindsats.

Danmarks Lærerforening sendte i begyndelsen af august et brev til Arbejdsministeriet, fordi man frygter, at der med økonomi-aftalen er lagt op til et skred indenfor arbejdsmiljøproblematikken, såøkonomien fremover vil blive styrende for, hvordan sikkerheden og sundheden bliver på de enkelte arbejdspladser. Samtidig frygter man, at der med aftalen er lagt op til, at arbejdsmiljøforhold fremover kan være aftalestof og ikke som nu baseret på lovgivning.

Endelig henstiller DLF indtrængende til Arbejdsministeriet, at man med eventuelle forhåndsgodkendelser ikke udsteder en blanko-check til kommunerne, således at en kommune kan give sig selv dispensationer for arbejdsmiljøkrav under en byggesag.

- Der er ikke tale om, at arbejdsmiljøforhold skal være aftalestof i traditionel forstand, som man ser aftaler på arbejdsmarkedet. Der skal ikke være tvivl om, at Arbejdstilsynet er en myndighed, der kan påbyde og forbyde, siger Jens Andersen.

Tilsyn er kommet på tværs

Lærerforeningen skriver i sit brev til Arbejdsministeriet, at teksten om 'hensynet til eksisterende planlægning' vanskeligt kan læses på anden måde, end at kommunerne ønsker at blive fredet af Arbejdstilsynet, hvis bare der foreligger en handleplan. Eller sagt med andre ord at økonomiske argumenter skal være tilstrækkelige for at udskyde en løsning på arbejdsmiljøproblemerne.

Kontorchef i Kommunernes Landsforening, Lilian Friis, siger, at det ikke handler om, at kommunerne skal fredes, men at Arbejdstilsynet bør tage højde for, at kommunerne også har andre hensyn at tage, ikke mindst økonomiske hensyn.

- Arbejdstilsynet har kørt nogle kampagner, der har rettet sig mod kommunerne, og det er nogle gange kommet på tværs af kommunernes planer og økonomi. Så kommer det til at virke, som om Arbejdstilsynet kommer til at styre kommunerne, i stedet for at det er den generelle og aktuelle planlægning, som kommunerne har lavet, der styrer, siger Lilian Friis.

- Derfor vil vi hellere i dialog med Arbejdstilsynet så tidligt som muligt om, hvordan kommunerne kan tage både arbejdsmiljøhensyn og økonomiske hensyn, så det hele kommer med i planlægningen.

I økonomi-aftalen står, at Arbejdsministeriet er indstillet på at undersøge mulighederne for, at Arbejdstilsynet kan give forhåndsgodkendelser ved nybyggeri og større ombygninger.

- Hvis man for eksempel skal renovere et fysiklokale, der jo er en bekostelig affære, så vil det være godt, hvis Arbejdstilsynet er med fra starten, så de kan se på, hvilke arbejdsmiljøkrav der er, og hvordan de skal prioriteres. Arbejdstilsynet kan sige til kommunen, at det er gavnligt, hvis det bliver udført på en bestemt måde, og så kan Arbejdstilsynet love, at hvis det er udført på denne måde, vil de ikke gribe ind bagefter, siger Lilian Friis.

- Men aftalen er selvfølgelig lavet i respekt for, at Arbejdstilsynet er en myndighed. Den beføjelse kan vi ikke tage fra dem, og det ønsker vi heller ikke, så vi kan ikke forhindre Arbejdstilsynet i at gribe ind, hvis der senere opstår et akut problem. Vi vil ikke forhindre Arbejdstilsynet i deres tilsynsvirksomhed, men vi skulle gerne få de forskellige hensyn til at spille sammen, for eksempel ved forhåndsgodkendelser, siger hun.

Kommunernes Landsforening, Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet vil i løbet af efteråret diskutere om der er mulighed for sådanne forhåndsgodkendelser.

Lovstof ikke aftalestof

Kontorchef i Arbejdsministeriet, Jens Jensen, siger, at arbejdsmiljøreguleringen her i landet er kendetegnet ved at være hæftet op på en lovgivning, og sådan skal det fortsat være.

- Jeg vil godt slå et syvtommersøm igennem den problematik. Der er ikke tale om at gå fra regulering til aftale i arbejdsmiljøspørgsmål, siger Jens Jensen.

Det, der er tale om, er ifølge ham, at man vil tilpasse tilsynet mere til den enkelte virksomhed, samtidig med at man vil sikre ensartet håndtering af ensartede virksomheder med ensartede problemer.

- Kommunerne er kommet med et generelt ønske om forhåndsgodkendelser, og vi har givet tilsagn om, at vi vil undersøge mulighederne for at arbejde med forhåndsgodkendelser i forbindelse med nybygning og ombygning. Det vil ske i forhold til den lov, vi administrerer. Der er ingen intentioner om, at Arbejdstilsynet skal sættes ud af spillet, siger Jens Jensen. Han peger på, at undersøgelsen i efteråret først vil ske internt mellem Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet. Først derefter vil Kommunernes Landsforening blive inddraget.

Undersøgelserne skal afdække, om man ved forhåndsgodkendelser måske kan tage højde for problemer, allerede når bygningen er på tegnebrættet, hvor de er billigere at løse, end når bygningen står færdig. Man vil se på, hvor ressourcekrævende forhåndsgodkendelser vil være, og desuden skal undersøgelsen afdække, hvad en forhåndsgodkendelse vil betyde - om Arbejdstilsynet så ikke vil kunne gribe ind med et påbud, hvis de bagefter ser, at der er noget, der ikke lever op til lovens krav.

- Vi vil sikre arbejdstagerne bedst muligt, som loven tilsiger det. Det er jo en arbejderbeskyttelseslov, vi har, siger Jens Jensen.

Han deler virksomhederne op i tre kategorier: de, der har vilje og evnen til at sørge for et godt arbejdsmiljø, de, der har viljen men ikke evnen og så endelig de virksomheder, der hverken har viljen eller evnen.

- Arbejdstilsynet skal fortsat føre et stikprøvetilsyn. Der må ikke være fribilletter til nogen i systemet, men derudover vil vi gerne lægge op til at sikre et udvidet tilsyn med de dårligste virksomheder. Alle virksomheder skal udarbejde en arbejdspladsvurdering med handleplan for løsning af problemerne, og der ser vi, at nogle virksomheder har en tendens til at sætte de økonomisk dyreste arbejdsmiljøproblemer sidst på handleplanen, så de først vil blive løst om måske ti år. Men hvis Arbejdstilsynet mener, at disse problemer skal løses tidligere, så har Arbejdstilsynet beføjelser til at sørge for det, siger Jens Jensen.

FTF er i øvrigt gået ind i sagen med en anmodning til Arbejdsministeriet om at få udarbejdet et responsum angående de juridiske konsekvenser af at bruge forhåndsgodkendelser.

Arbejdsmiljø

'Regeringen og Kommunernes Landsforening lægger vægt på, at Arbejdstilsynet generelt arbejder med at udvikle nye tilsyns- og arbejdsmetoder, der medvirker til en mere ensartet og helhedsorienteret tilsynspraksis, som bl.a. indebærer, at tilsynets praksis omfatter hensynet til eksisterende planlægning. Arbejdsministeriet er indstillet på at drøfte dette med Kommunernes Landsforening. Der lægges endvidere vægt på, at Arbejdstilsynets initiativer og aktiviteter bygger på, at mange arbejdsmiljøproblemer kan forebygges ved åben og konstruktiv dialog, og at der fokuseres på de væsentligste problemer. Arbejdsministeriet er indstillet på at undersøge mulighederne for, at Arbejdstilsynet kan give forhåndsgodkendelser ved nybyggeri og større ombygninger'.

(Uddrag af Aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 1997)