Oprindeligt var det noget, kvækerne brugte. Coca-Cola og McDonald begyndte at bruge den i midten af 80'erne. Også i Harlem, New York, brugte man mediation på skoler. I Norge bruges den i omkring 5.000 sager om året. Australien og New Zealand uddanner skoleelever i metoden, og nu prøver en advokat og en cand. psych. at få danskerne til at interessere sig for mediation som konfliktløsning.

Advokat Hans Boserup fra Sønderborg og cand. psych. Susse Humle fra Roskilde har netop udgivet to bøger om mediation 'Konflikter løser vi selv!'. Bøgerne er udarbejdet til brug i skolen blandt lærere og elever.

- Vi har set et kæmpe behov for en konfliktløsningsmetode i skolen bare via vores egne børn. Derfor har vi arbejdet på dette materiale i tre år. Også ud fra devisen om at de, der er skoleelever i dag, er voksne borgere i samfundet i morgen, siger Hans Boserup.

Han har lært sig mediation i USA og udviklet det på kurser senere. Susse Humle har arbejdet med 'den vanskelige samtale' i flere år.

Struktureret samtale

- Vores materiale er en fordansket udgave af mediation. Vi har lagt mere vægt på følelserne, og på hvordan de kan virke på fornuften. Også spørgeteknikken har vi ændret lidt, siger Susse Humle.

- Følelser er en genvej til, hvilke behov folk har, men en person fortæller sjældent om sine behov. Hvis der er opstået en konflikt, vil en person fortælle dig fakta om hændelsen, og du får nogle negative ting at vide, men du får ikke at vide, hvilke behov personerne har, før du spørger om, hvad de føler, siger Hans Boserup.

Lærerne vil også kunne bruge mediation indbyrdes for eksempel ved konflikter mellem kolleger.

- Lærerne skal væk fra dommerrollen, som sidder så fast på dem. Men mediation er ikke lært ved at læse en bog. Hvis lærerne vil bruge metoden, må de danne studiegrupper, hvor de kan øve sig på hinanden og dumme sig. De skal prøve at spille konflikter igennem i rollespil og fortælle hinanden, hvordan de oplever det, siger Susse Humle.

Metoden kræver en vis struktur hos personerne, fortæller forfatterne. At de involverede parter har et følelsesmæssigt beredskab. Derfor understreger de også, at materialet ikke er til specialklassen med meget grænsesøgende børn eller til tidligt skadede børn og autister.

Tal mindre, lyt mere

Forfatterne siger, at lærerne taler for meget og lytter for lidt. Derfor vil de kunne have glæde af at lære mediation.

-Øjenkontakten er også utrolig vigtig i skolen. Dem du har øjenkontakt med har det godt, men de andre er der en eller anden form for problemer med midlertidigt eller mere varigt. Derfor dur det ikke, hvis lærerne kommer med meddelelser, mens de går rundt i klassen. Hvis du vil have kontakt med en bestemt urolig elev, så gå ned til hende, siger Hans Boserup.

- Ellers er det kendetegnende at de lærere, der tør være sig selv over for eleverne, har nemt ved at lære denne metode og bruge den. De tør slippe kontrollen, og de har den alligevel.

Når man skal prøve at referere, hvad den anden part lige har sagt, finder man ofte ud af, hvor meget man egentlig har misforstået hinanden. Desuden tager man i mediation aldrig beslutninger, før man har mindst to eller tre muligheder at vælge imellem. Det betyder, at ingen af parterne bliver fanget i et hjørne.

- Børnene er eksperter i konflikten. De er specialister i lige netop denne konflikt, og som voksen vil man aldrig være ekspert i deres konflikt, fordi man ikke kender alt det, der kan ligge bagved. Men alt det ved børnene. Det er også derfor, man som dommer i en konflikt ofte oplever, at konflikten fortsætter senere. Den er nemlig ikke løst af børnene selv, siger Hans Boserup.hela