Jacob Vandal Laursen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For et år siden måtte vi på Brøndby Strandskole sige farvel til Jacob Vandal Laursen, da han valgte at gå på pension. Det var svært for os at undvære hans levende engagement i både elever og kolleger. Det var med stor sorg, vi erfarede, at Jacob allerede efter et års retræte og kun fire måneders sygdom døde.

Han kom til Brøndby Strandskole for mange år siden med et farverigt liv bag sig. Den brede livserfaring bragte Jacob med sig ind i skolens hverdag. Han var en humørspreder og altid nærværende i sin kontakt med små og store.

Jacob havde en evne til at få alle til at føle sig betydningsfulde og værdsat. Han har gennem sit lange lærerliv haft stor betydning for alle de elever, der er blevet undervist af ham. Jacob ydede også en enestående indsats i forhold til skolens mest udsatte elever.

Det er et stort savn, Jacob efterlader. Vores tanker går også til Susanne og Julie, der så pludseligt mistede deres mand og far.

Kollegerne på Brøndby Strandskole