Grounde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ordet kom ind i mit liv i midten af september, da SAS måtte opgive at få selskabets DASH 8-fly i luften. At Tænke Sig i Politiken skyndte sig at omdøbe flytypen til Crash 8. Det forlød i Radioavisen, at de mange fly var »groundet«, og mit engelsk rækker så langt, at jeg nok kunne regne ud, at maskinerne havde fået startforbud. Men det er egentlig ikke en ny glose, som udfylder nogen funktion, vi stod og manglede.

Eksemplet er et af mange på nyere engelske lån i dansk, og der kan være god grund til at skelne mellem dem, der betegner noget, vi ikke havde ord for i forvejen, og så de andre. »Sale« betyder eksempelvis udsalg på dansk, mens det på engelsk også kan betegne salg i almindelighed, og »sale« tilbyder ikke det danske sprogsamfund andet end varm luft. Derimod har ordet »smart«, som vi fik fra engelsk for adskillige årtier siden, tilført sproget en ny udtryksnuance.

Hvad skal vi nu mene om grounde? Venligt er ordet ikke over for dem, der ikke har kendskab til engelsk, og noget nyt tilfører det ikke sproget. På den anden side indgår det i et stærkt internationaliseret betydningsfelt. Vi »checker« ind, og vi får et »boardingkort«. Andre steder i Norden holder man fast ved »omstigningskort« eller mere radikale erstatningsord som det islandske, der led for led betyder »bortrejsepind«. Vi går til en »gate«, vi modtages af en »stew­ardesse«, vi går ikke i luften, men foretager »take off«, nu også med hovedtryk på take, vi ser »fasten seatbelt-skiltet« blive tændt og slukket, og besætningen håber, at vi vil »nyde« rejsen, hvilket er en dårlig oversættelse af engelsk »enjoy«, ligesom det er en dårlig oversættelse at bede passagererne holde midtergangen fri for al håndbagage.

Så hvorfor ikke »grounde«, der så let går ind i sproget? Så længe det ikke kendes af ret mange, er der gode argumenter for ikke at bruge det, men det skal nok vise sig at slå an, så vi får en betydningsmæssig dublet til »startforbud«, hvis første led i øvrigt også er engelsk. Og så er der måske også den fordel, at hvis man sidder i en fremmed lufthavn og på engelsk får besked om, at et fly er »grounded«, så ved man, hvad det drejer sig om. Konklusionen er, at det ikke er så tosset at have dubletter, hvis det tjener et praktisk formål. Men man skal ikke afskaffe eksisterende ord af hensyn til alle dem, der ikke har brug for dubletter.

Professor Higgins