Anmeldelse

Emil besøger Julie og dyrevennerne

Emil besøger Julie og dyrevennerne

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landets 1.-klasser har fået dette undervisningsmaterialet gratis af Dyrefondet, der arbejder for dyrs velfærd, og som har prominente protektorer som Grevinde Alexandra og skuespiller Ghita Nørby. Det er fondets anden undervisningsbog, og min egen datter på ti år synes, at bogen er rigtig interessant og spændende, men også lidt barnlig. Så jeg tror, materialet rammer målgruppen meget præcist. De har alderen til at interessere sig for dyr af alle slags, både familiedyr, naturens dyr og bondegårdsdyr.

Det er meget vigtigt, at vi lærer vore børn, at man skal være god mod dyrene. Det er vigtigt, at de ved, hvordan man passer dem. Materialet lærer børnene at se på hundes kropssprog, at de dyr, vi spiser, er dyr med følelser, og at der er forskel på økologiske æg, buræg og skrabeæg. På den måde lærer de at være kritiske forbrugere, når de er med i supermarkederne, og familien skal købe ind. Det er et etisk dilemma, vi alle står i hver eneste dag.

Computeren har været flittigt brugt, efter at vi fandt ud af, at der på www.dyrefondet.dk er gratis spil og film, som mange indskolingsbørn vil være meget begejstrede for. Desuden finder jeg materialet meget velegnet til både tosprogsundervisningen og specialklasseundervisningen, således at målgruppen med pædagogisk bearbejdning kan udvides betragteligt. Der er rigeligt at tage sig til for både dansklæreren og natur/teknik-læreren, og der gives gode forslag til ekskursioner. Et godt og grundigt gennemarbejdet materiale.