Anmeldelse

På jagt med stenalderjægeren

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som altid en meget flot bog fra Klematis, spækket med nydelige og store farvefotos og pæne farveakvareltegninger. Det hele illustrerende en moderne rekonstruktion af sider af livet i jægerstenalder.

Rammen er forberedelserne, jagten på og nedlæggelsen af et krondyr. De mange fotos er taget på Stenaldercentret Ertebølle og i Røgegård Naturreservat.

I tekst og illustrationer beskrives således udseende og funktion samt tilvirkningen af redskaber, våben, tøj, smykker og lidt om fiskeri og madtilberedning. Sidste afsnit fortæller om moderne jagt med bue og pil.

Teksten er for så vidt enkel og let at gå til, men i sin stil ikke henvendt til skoleelever. I de små portioner, de mange billeder levner plads til, går det dog nok for de lidt ældre, mens de øvrige kan læse en masse ud fra de klare illustrationer.

Det hele er meget imponerende og professionelt udført, kun de absolut renskurede modeller, ting og omgivelser bryder illusionen men det er jo på en måde godt nok, så ingen tager fejl.