»Der skal meget struktur til at skabe en skole med mindre struktur«.

Sagt af Sahra Gille, tillidsrepræsentant og indskolingslærer på Hellerup Skole. Fra en begyndelse, hvor visionen for en skoledag helt kort lød: børnene og lærerne møder om morgenen og går hjem om eftermiddagen, er Hellerup Skole langsomt ved at finde en struktur.

Men der går mindst tre-fire år, før det hele er på plads, mener lærerne.

Rammerne er lidt forskellige fra sted til sted. Der er dog et par gennemgående træk. Tiden er inddelt i tre afdelinger hver dag. Eleverne har først flekstid, dernæst fælles obligatorisk tid, og endelig flekstid igen. Det er gennemgående for hele skolen.

Flekstid ligner dog ikke den flekstid, mange voksne kender fra deres arbejdsplads. Der kan være lagt ganske mange kursustimer, støttetimer og andre obligatoriske timer ind for især de ældre elever.

Ellers skifter strukturen efter, om man går ind i indskolingsområdet i bunden af skolen eller helt op på anden sal til de store klasser. Det bærende element for lærere og pædagoger er selvstyrende team, som selv tilrettelægger, hvordan dagligdagen skal være. Det har været og er stadig en slidsom proces, som har kostet meget undervejs.

Men i dag føler de fleste, at der er ved at være styr på det.

Et træk har dog været gennemgående i de to år. Det lille skilt, som møder en, når man træder ind på skolen. Det viser en sko med en streg henover og betyder, at der er forbud mod alt andet end hjemmesko. Alle børn har et skab, hvor der er plads til både sko, bøger og overtøj.

Fleks i Venus

Et andet hænger sammen med selve bygningen. Den er smuk med en gennemgående åbning og en stor trappe i midten, hvor lyset strømmer ned. Der er ingen aflukkede klasselokaler, kun halvt aflukkede baser, hvor eleverne kan sidde, eller hvor der er computere. Det giver lys og luft og en vedvarende støj.

Overalt er der indført faste pauser. Det første år måtte eleverne selv bestemme, hvornår de havde brug for at komme lidt ud, men det fungerede ikke, forklarer lærerne.

I indskolingsområdet Venus er der flekstid indtil morgensamlingen 8.45. Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse er på det samme område. Der er 75 børn i alt. Nogle tegner, andre leger og snakker eller spiller bordtennis. Enkelte forældre sidder lidt med de små, inden arbejdet kalder.

En lærer staver med et par elever, som er ved at skrive om deres tur til stranden i går. En har digtet en sang, og en anden fortæller, at han har fanget fisk. Børnene er glade og livlige.

På væggen hænger en huskebog i træ. Den indeholder en reol med mapper over emnearbejder i Venus. Blandt andet har eleverne i to uger arbejdet med et minisamfund, hvor de skulle møde om morgenen, have forskellige job, købe ting og betale skat. De besøgte også forældre, som havde arbejde forskellige steder.

Dokumentation af læring

Dokumentationen spiller en stor rolle. Med den nye skoleform er mange både forældre og elever usikre på, hvad eleverne lærer. Hellerup Skole bruger både almindelige test fra folkeskolen og mange andre former for dokumentation af arbejdet. I de større klasser har lærerne for eksempel udarbejdet en præcis manual til, hvordan et projektarbejde skal defineres. Den indeholder blandt andet de faglige mål, de konkrete elevarbejder, som skal være produkterne, og de emner, som man får gennemgået. Forældrene holdes løbende orienteret blandt andet via projektpapirerne.

Lærer Christina Brostrøm fra udskolingsteamet fortæller:

»De nye strukturer betyder, at forældrene er usikre. Også eleverne havde i begyndelsen svært ved at se, hvad de egentlig lærte, fordi læringen foregår på en anden måde, end de er vant til. Derfor er vi blevet klar over, at det skal være helt konkret formuleret i forhold til opgaverne, når vi arbejder projektorienteret. Efterhånden virker det. For nylig havde vi møde, hvor forældrene sagde, at de nu er tilfredse med informationerne, men vi kan blive bedre, helt klart«.

Morgensamling i amfiteatret

8.45. Morgensamling i Venus. De små elever sidder på en lille rund trappe, en slags amfiteater. Sahra Gille taler med børnene om det, de fandt på stranden i går. Hun viser en musling, og det giver anledning til at øve bogstavet m. I går og i dag skriver eleverne historier om deres tur. Morten og Frederik læser deres historie højt for de andre. Til slut synger alle. Børnene danser næsten siddende.

Da de er færdige, siger en voksen: Frys. Alle står stille. Tø kun arme og ben. Frikvarter.

»Vi prøver at få trivslen med hele tiden. Forældrene spørger, hvad eleverne foretager sig, og hvad de kan. De har jo ikke bøger med hjem. Men hvor meget siger det egentlig, hvis de har en bog med hjem og kan vise, at de er nået til side fem? Vi havde for eksempel en dreng, der gik langs med muren. Han bestemte så, at han ville arbejde med Monet. Han fortalte på diktafon, læste og malede, og han endte med at fortælle for de andre børn i 20 minutter. Og til sidst viste han lige en tryllekunst. Han har virkelig rykket«, fortæller Sahra Gille.

Fastere rammer og støj

På etagen helt oppe under taget i udskolingsområdet Pluramus (sammenskrivning af Pluto/Uramus) er man i gang med et emne om arkitektur. Eleverne sidder ved borde rundt omkring i det åbne rum og arbejder to og to. Skabe, køkkener, skrå glasvægge og baseformede, halv-åbne rum giver små visuelle afdelinger midt i det hele, men heller ikke her er der skærmet af for støjen.

Lærerne har hvert sit rullebord, det rullende kateder, med alle deres materialer, som de på den måde kan have med rundt uden at skulle slæbe på tunge tasker. De står parkeret uden for lærerværelset, når de ikke er i brug. I øjeblikket har Christina Brostrøm sit rullebord med til fransk.

Lige nu består projektet mest af træning i tysk og fransk. Eleverne skal beskrive en bygning, de har arbejdet med hele ugen, på henholdsvis tysk og fransk, skrive et stykke papir til læreren og fremlægge for de andre.

Sidste år var der udelukkende projektarbejde, men i år er der indført kursus-uger indimellem.

»Det er et ønske fra elever og forældre og ikke mindst fra lærerne, som gerne vil begynde et emne med at have nogle redskaber og så gå i gang med projektet. Vi arbejder også med at få en klar faglighed ind i projekterne, så de hele tiden kan se, hvad de lærer«, fortæller Christina Brostrøm.

Eleverne fremlægger om deres bygninger på lavmælt og lidt genert fransk på en lille trappe midt i lokalet. Bagved er en flok 10.-klasse-drenge i gang med at søge på nogle computere. Det foregår meget højrøstet. Der er en skærm imellem, men den tager ikke støjen. Christina Brostrøm afbryder fremlæggelsen og beder dem om at være mere stille. Det hjælper lidt, men så kommer der støj et andet sted fra. Til sidst afbryder hun og tager sine elever med hen i et hjørne, hvor deres klassebord står. Her er lidt mere stille, og de kan gå videre.

Forældre var ved at fortryde

Eleverne er glade for skolen, men de fleste fremhæver også, at det går bedre i år end sidste år.

»Jeg kom her, fordi jeg var træt af min gamle skole og læreren, der stod og talte ved tavlen«, fortæller Natasha.

Men selv om hun havde været til intro-møde på Hellerup Skole, var det svært at forestille sig på forhånd, hvordan det ville blive. Lærerne kunne heller ikke finde ud af at styre det på den rigtige måde.

»Vi var usikre på, hvad vi lærte, og mine forældre var lige ved at fortryde, at de havde sendt mig herhen. Men i år har det været meget bedre, der er kommet styr på det, og jeg kan mærke, at jeg virkelig har flyttet mig rent fagligt. Det kan jeg også se. Vi har jo blandt andet terminsprøver«.

Samme sang kan høres fra de fleste elever i udskolingen.

En ny matematik

Henrik Larsen, matematiklærer, står et stykke derfra ved et whiteboard og taler med en flok elever, som sidder ved små borde rundt omkring. De skal tegne forskellige typer tegninger af de bygninger, de arbejder med.

»De er nødt til at lære at tænke matematik på en ny måde og se, at det er modeller af dele af virkeligheden. Ellers er matematik et helvede i projekter. Lige nu har de tegnet modeller i arkitekturprojektet. Efterhånden kan jeg krydse af, hvad de har været igennem via projekterne, og så tager jeg resten i kursustimerne. Progressionen i indlæringen ryger, men det er mere spændende for eleverne at lære det på denne måde, fordi de er nødt til at tænke over, hvad de kan bruge det til. Der er meget stor differentiering. I denne klasse i matematik fra 3. klasse til 2.g. Alene det betyder, at man er nødt til at arbejde meget lidt med fælles undervisning. Som lærer stiller formen store krav. Man er nødt til at have matematik som linjefag for at kunne overskue det, men jeg synes, at det er meget bedre«, siger Henrik Larsen.

Eleverne går videre med tegningerne, enten to og to eller alene. Henrik går rundt og hjælper.

Vejledere og niveaudeling

Projekterne er organiseret, så der på hvert er en tovholdergruppe. Senest fire uger før start skal de detaljerede planer ligge klar. Alle opgaverne skal kunne løses på forskellige niveauer. Hver lærer får tildelt 10-15 elever, som læreren er vejleder for. Vejlederne skal hjælpe eleverne med at finde ud af, hvordan de vil løse opgaven, modtage opgaverne, sørge for, at de bliver rettet, give projektudtalelse og i det hele taget tale med eleverne undervejs og sikre, at de er med. Der er også meldt støttetimer ud til nogle af eleverne.

I udskolingsteam Pluramus er der otte-ti lærere, som er et selvstyrende team med økonomiansvar og ansvar for skemalægning. Det er arbejdskrævende at stå for det hele selv, også projektudformning og fremstilling af materiale. Desuden har teamet haft mange vikarer og udskiftning.

Læreren som proceskonsulent

Lærerne arbejder med en anden lærerrolle end den traditionelle. Joakim Rask sad i den netværksgruppe, som forberedte skolen. Han er fysiklærer og er flyttet med fra Tranegårdsskolen.

»Jeg lagde vægt på at komme væk fra den traditionelle lærerautoritet, hvor læreren er i centrum. Det forsøgte vi allerede på Tranegårdsskolen, men det var svært for de lærere, som ikke ønskede at undervise på den måde. Her er læreren mere proceskonsulent, specielt når der er projekter. Sidste år var vi ikke gode nok til at få de faglige mål præcist ind i projekterne. Det er vi efterhånden blevet bedre til«, fortæller han.

»Der har været utrolig mange problemer, men generelt er jeg ikke skuffet. Min nærhed til eleverne er meget bedre. Jeg forsøger at have autoritet via min faglighed, fordi eleverne skal bruge den for at få projektet til at fungere. Jeg er også meget mere i kontakt med dem. I øvrigt også med kollegerne. Vi ved hele tiden, hvad vi arbejder med, og vi er aldrig alene med en klasse«.

Han synes, at eleverne virker mere glade og imødekommende. Lærerne sidder ikke et helt andet sted i pauserne. Derfor lægger man mere mærke til elevernes trivsel og detaljerne.

»Og så synes jeg også, at der er en anden stemning, fordi det er en sutskoskole. Man tager udeskoene af, og så ændrer man adfærd«, smiler han.

Lærerne oplever, at nogle af eleverne indimellem savner en mere traditionel klasseundervisning, fordi de arbejder så meget og så kreativt med opgaverne, men de regner med, at det nok vil ændre sig, når de får elever, som har gået hele deres skoleliv på Hellerup Skole.

Der er styr på det

Christina Brostrøm er glad for en lærerrolle, der er mere konsulent end katederlærer. Men det betyder ikke, at der mangler struktur, betoner hun.

»Som lærer er man ofte tilbøjelig til at se sig selv som uundværlig og fokusere på sin egen klasse og tro, at man har samme betydning som elevernes forældre, men sådan har vi det ikke her. Her er eleverne langt mere selvstændige. Vi har vores kontaktelever, som ikke behøver at være elever fra samme klasse. Med dem udarbejder vi handleplaner, portfolio, skole-hjem-samtaler. Der bliver råbt op hver dag i klasserne, så vi ved, hvor eleverne er. De er virkelig ansvarlige og føler ejerskab for deres skole og det, de arbejder med. Og vi har samme test og prøver som i folkeskolen. Der er styr på det«, understreger Christina Brostrøm. Struktur for at løsne struktur.

Skub står for Skoleudviklings- og udbygningsprojektet i Gentofte Kommune. Både i skolekredse og i medier har projektet været genstand for en intens debat. Er det fremtidens skoleform, handler det i virkeligheden om nedskæringer, skader det eleverne, den danske folkeskole og lærernes arbejdsmiljø, har mange spurgt.

Hvad mange ikke har spurgt om, er, hvad der egentlig helt konkret foregår.

Folkeskolen vil fortælle, hvordan dagligdagen er på et par af skolerne. Ikke for at tage stilling til for eller imod, men for at bidrage til, at alle kan få et bedre grundlag at diskutere på.

Vi valgte at besøge Maglegårdsskolen, fordi det er den skole, som har arbejdet med projektet længst, og Hellerup Skole, fordi det er en ny skole, som er bygget specielt til at være fremtidens skole. Tre journalister opholdt sig på begge skoler og har interviewet ledere, lærere og elever. Der kommer flere artikler i de kommende numre af bladet.

Skubs tidsramme er 1998-2006. Økonomi: 702 millioner kroner ifølge planen for 2004. Status er, at fire skoler er bygget om, Hellerup Skole er nybygget og taget i brug sidste år, og de øvrige syv skoler er et eller andet sted i de indledende faser, hvor skolernes forældre, lærere og andre diskuterer, og hvor lærerne er på kursus.

Alle lærere får tilbudt et 100-timers-kursus. I øjeblikket har lærerne i otte ud af 12 distrikter været på kursus.

Formålet med Skub har kommunen formuleret i plan 2004: »Projektet skal gennem ud- og ombygning af skolerne sikre, at skoler og fritidsordninger indrettes efter den enkelte skoles kvalitetskriterier, pædagogik, organisering og tilrettelæggelse, og at skolerne har kapacitet til det stigende børnetal, der topper i 2009-2010«.

Planen lægger op til, at der kan ske ændringer i den måde, man hidtil har drevet skole på:

»Det er den enkelte skole, der ifølge loven har ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilrettelæggelse. Det sker blandt andet ved, at skolerne udvikler og tilbyder mange veje til læring med udgangspunkt i de enkelte børn frem for at alle skal lære på samme måde«.

Skolerne har evalueret forskellige dele af forløbet. I øjeblikket foregår en større evaluering på de første skoler.

Kilder: Plan 2004 plus diverse nyhedsbreve og baggrundsoplysninger på www.skub.dk

Sofie, 7. klasse: Jeg har virkelig lært meget. Lærerne her er meget gode til at hjælpe, og man kan altid komme til at snakke med nogen. Det er ikke som en almindelig skole, hvor de hele tiden skal et andet sted hen, og det er svært at finde dem. Sidste år var her rodet, men nu er der mere styr på det. Jeg kan godt lide, at her er mere frit.

Natasha, 9. klasse: Det første år var ret forvirrende. Vi skulle pludselig til at være meget selvstændige, efter at vi i hele skoletiden har fået at vide, hvad vi skulle gøre. Nu troede vi, at vi ikke behøvede at lave noget, og vi var usikre på, om vi lærte noget. Men i år er der kommet mere faste rammer, og vi er også selv blevet bedre til at administrere det. Der er for eksempel kommet faste frikvarterer. Og vi arbejder med hele tiden at være klar over, hvad vi er i gang med at lære. Det er dejligt at gå i skole her. Jeg ville ønske, at jeg var begyndt her allerede i 7. klasse.

Regitze, 9. klasse: Her er mere frihed. Man kan sætte sig, hvor man vil, uden faste pladser. Her er computere, man må arbejde på. Man kan godt småsumme, uden at læreren slår ned på en, bare man laver sit arbejde. Jeg ved ikke, om jeg lærer mere. Men mine forældre siger, at jeg virkelig er rykket i matematik og engelsk. Det er nok rigtig nok. Jeg kan godt lide bygningen. Forleden besøgte jeg min gamle skole, der var lange gange, den var mørk og lugtede af madpakker. Her er der åbent og rart.

Benita, 9. klasse: Det er omvendt her i forhold til alle andre steder. Vi har kursusuger som en afbrydelse af projekt-uger. Hvad der er bedst, kommer an på emnet. Som regel vælger vi ikke selv, men her sidst på året har vi et valgfrit emne.

Søren, 8. klasse: Det var forvirrende det første år. Vi havde fire tysklærere. Vi lærte ikke nok. Men nu er der strammet op. Der er kommet ny skoleinspektør, og vi kan komme i »fleksen« og arbejde med de ting, vi mangler. Man kan se på skemaet, hvilke lærere der er i hvilke flekstimer, hvis der er noget specielt, man skal have hjælp til, eller hvis man skal læse lektier. Vi skal have fleks et bestemt antal timer om ugen.