Felttog mod 70’er-pædagogikken

»Kommissionen til forsvar for kundskaber« vil have kastet den kvælende dyne af progressiv pædagogik af sig og diskutere skolens formål helt grundlæggende, siger Inger Krarup Brøgger til en forsamling, hvor Krarup-familien er rigt repræsenteret

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forhenværende førstelærer Hans Nielsen rykker nervøst på fødderne i aulaen ved Fællessalen på Christiansborg. »Nu håber jeg ikke, jeg har sagt for meget«, siger han.

Han er kommet til at »afsløre«, at ph.d.-stipendiat Inger K. Brøgger, der har indkaldt til konferencen »Skolen og Kundskaberne«, er datter af Søren Krarup. Og at cand.theol. Elisabeth K. Jensen, som skal holde oplægget om folkeskolen, også er familie.

Nu kommer Søren Krarup. Han går ind i Fællessalen og sætter sig ved siden af sin anden datter, Katrine Winkel Holm, som er en flittig skribent i farens teologiske tidsskrift, »Tidehverv«, som farfaren i sin tid var med til at stifte.

Krarups svigersøn, sognepræst Morten Brøgger, også han skribent i »Tidehverv«, sidder der også. Og Mette og Niels Carl Lilleør, som også skriver i »Tidehverv«.

På første række, lige foran talerstolen, sidder Søren Krarups fætter og medredaktør på »Tidehverv«, Jesper Langballe. Der er omkring hundrede mennesker i salen.

Skolen skal igen være skole

Inger Krarup Brøgger byder velkommen.

»Vi mener i Kommissionen til forsvar for kundskaber, at det er nødvendigt at kaste den kvælende dyne af progressiv pædagogik, som der er konsensus om, af sig og diskutere skolens formål helt grundlæggende. Vi vil forsvare kundskaber. Vi mener, at fagene har værdi i sig selv, og at det skal respekteres«, fortsætter hun.

»I skolen skal elever og lærere kunne nyde den frihed, det giver, at det er faget, man er fælles om. Faget og ikke eleven skal være i centrum. Vi vil give skolen frihed til igen at være skole. Kun på den måde kan der rettes op på års forsømmelse af kundskaber og kulturarv«.

Det er den første konference, som kommissionen der blev stiftet »i vrede over«, at 2003-skoleforliget ikke endte i en ny skolelov med en ny formålsformulering afholder. Men »mange af de tilstedeværende har allerede skabt en opinion, der har fået indflydelse på regeringsgrundlaget, så I løber åbne døre ind«, siger Bertel Haarder, da han træder op på talerstolen og skuer ud over forsamlingen i Fællessalen.

Søren Krarup og Jesper Langballe er inde, Marianne Jelved er ude. Det er situationen i uddannelsespolitikken på Christiansborg.

Men kommissionen er ikke tilfreds.

»Råddenskaben, syndefaldet, for den danske folkeskole kan tidsfæstes til 1975«, siger Elisabeth K. Jensen, der var med til at stifte kommissionen.

Da blev ideen om, at skolen skal tage sig af elevens alsidige udvikling, nemlig ført ind i skolelovens formålsparagraf af Ritt Bjerregaard, uddyber Elisabeth K. Jensen. I 1993-loven blev det endda: elevens alsidige personlige udvikling.

»Denne lille hensigtserklæring at kundskaber og færdigheder skal medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling startede den rutschetur mod uvidenhedens dyb, som skolens elever har befundet sig på siden«.

Læreren skal holde sig til at formidle stoffet til eleverne, mener Elisabeth K. Jensen, og holde sig langt væk fra elevens personlige udvikling. »Folkeskolens opgave er at give eleverne kundskaber, burde formålsformuleringen lyde, kort og godt«.

Vi er jo langt væk fra Grundtvig

Forhenværende førstelærer Hans Nielsen, der netop har udgivet bogen »Ideologi eller kultur opgør med den børnefjendske skole«, holder fast i temaet om »elevens alsidige personlige udvikling«.

»Hvornår opdagede du kulturnedbrydningen? Vi er jo langt væk fra Grundtvig. Vil du offentligt lægge afstand til de Fælles Mål om elevens alsidige udvikling?« spørger han Bertel Haarder, der har holdt oplæg om regeringens uddannelsespolitiske udspil.

Det vil Haarder ikke. »Lad os nu ikke skændes. Alle vi, der har været på barrikaderne sammen i så mange år, skal hellere udnytte den historiske mulighed, vi nu har i Folketinget«, siger han.

Kommissionsmedlemmerne professor David Gress, søn af samfundsrevseren Elsa Gress, og juraprofessor Ditlev Tamm holder oplæg om kundskaber og dannelse. Det fremtræder som udokumenterede påstande, der ikke rigtig hænger sammen. Pointen synes at være, at sæder forfalder.

Mere klart er oplægget fra gymnasielærer og kommissionsmedlem Ole Witt-Hansen. Han argumenterer for en bevarelse af den abstrakte, teoretiske undervisning i de naturvidenskabelige fag, der nu bliver udfordret af den projektorienterede ånd i den nye gymnasiereform, som må være kommet fra 68 og Roskilde Universitetscenter bag om ryggen på Ulla Tørnæs.

»Jeg hader relevans«, siger Ole Witt-Hansen. »Naturvidenskab handler om naturen, ikke samfundet«.

Uddannelses- og forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, er rystet. »Jeg håber ikke, du er typisk, Ole«, siger hun. Jesper Langballes højre ben begynder at køre op og ned som et stempel.

Virksomhederne har brug for flere medarbejdere med en teknisk-naturfaglig uddannelse, fortsætter Charlotte Rønhof. Hun hilser derfor nye pædagogiske metoder, der kan motivere eleverne til at uddanne sig den vej, velkommen.

Rystet rektor

Rektor for Ingeniørskolen i Århus, Ove Poulsen, er også rystet.

»Fra Grundfos og som tidligere universitetslærer og som nuværende rektor for en ingeniøruddannelse ved jeg, at de unge i dag er mindst lige så gode som for 30 år siden. Det er uansvarligt at sende det her negative signal. De er dygtige og flittige i dag«, siger han.

»Jeg synes, at I skulle se jer i spejlet og grine lidt til jer selv, før I farer ud med alle de her udokumenterede påstande«.

Benedikte Skotte fra Skole og Samfund og mor til fem skolesøgende børn kan heller ikke genkende kommissionens forfaldsfortælling.

»Børnene lærer rigtig meget rigtig hurtigt i dag. Fordi de er mere motiverede. Min ældste søn, der går i 8. klasse, har et pensum, der svarer til det, jeg havde i 1.g«, siger hun.

Også DLF-formand Anders Bondo Christensen må ryste på hovedet. Danske unge er respekteret i ind- og udland for deres faglige dygtighed, kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevne, påpeger han.

Lektor Bernard E. Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet analyserer sig frem til, at kommissionen må have en skjult dagsorden. Det handler slet ikke om kundskaber.

Jesper Langballes ben begynder at pumpe op og ned. Pludselig rejser han sig og går ud af Fællessalen. Søren Krarups datter, Katrine Winkel Holm, følger efter. Krarup selv er sunket sammen i sin stol. Hans øjne er lukkede. Hagen hviler mod brystet.

»Jeres projekt er i virkeligheden, at I vil have genoprettet den borgerlige, nationale opdragelse, som krakelerede for 30-40 år siden«, siger Bernard Jensen.

jvolsen@dlf.org

Kundskabskommissionen

Kommissionen til forsvar for kundskaber blev stiftet i 2002 af cand.theol. Elisabeth Jensen, der er i familie med Søren Krarup, og sognepræst Agnete Raahauge, der skriver i Krarups tidsskrift »Tidehverv«. Kommissionen har godt 20 medlemmer, en del med tilknytning til »Tidehverv«, men også for eksempel forlagsredaktøren Morten Hesseldahl, netop udnævnt til formand for Filminstituttets bestyrelse af Brian Mikkelsen, og forfatteren Ole Hyltoft, der har baggrund i den socialdemokratiske bevægelse.

Elisabeth K. Jensens indlæg på konferencen kan læses på www.folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS