OK, det er helt fint med en debat om vores kære folkeskole, uddannelse og seminarierne.

Nu tror jeg bare, at vi skal passe på ikke at ensrette tingenes tilstand.

At være lærerstuderende er andet og mere end at være på seminariet til alle lektioner!

Ole Wexøe tager bladet fra munden i Folkeskolen nummer 19 og siger, at problemet med uddannelserne og de nyuddannede lærere handler om manglende fremmøde. Jeg kan følge dig så langt, at hvis du gang på gang erfarer at være den eneste i klassen, der er studieaktiv, så er det alvorligt.

Men det kunne jo være, at din studiekammerat tog i biografen og undervejs studerede! 'Hvorfor spurgte du ham ikke konkret, og hvorfor var du selv uærlig, hvem spiller du komedie for?'

Måske ville svaret have været: 'Jeg vil se, hvilken synsvinkel filmens producer har, adaption og fremstillingsform er interessante begreber i forbindelse med film'.

Det kunne også være, det var en analyse af en særlig samfundsstruktur, en del af et sprogstudie eller lignende. Oven i købet er det måske et pædagogisk fif, fordi din medstuderende har vikararbejde på en af Storkøbenhavns skoler og næste dag vil tage udgangspunkt i noget aktuelt, inden debatten i samfundsfag udfolder sig.

Måske har han kone og børn, og de har valgt at give far/mand en friaften som personlig inspiration til at fortsætte eksamenslæsningen! På vej i seng læser din ven dagens avis, 'Brøndby-supporter siger . . .' og sætter den i forhold til debatten på lærerværelset om subkulturer i Brøndbyvester. Forrige gang du var alene i pædogogik, var din medstuderende måske ude at træne et fodboldhold, som er på vej op i Sjællandsserien. Han påtænker at få idræt på linjefag og vil gerne gøre sig nogle erfaringer for at nuancere debatten i pædagogisk praksis med idrætslektorer på Frederiksberg Seminarium, der de seneste år ikke har haft så meget med dagens unge at gøre!

Det, jeg vil hen til, er, at der er mange måder at være studieaktiv på!

Hvis vi som studerende ser vort studie som en del af et hele og en fantastisk opfordring fra Undervisningsministeriet til, at vi uden mødepligt tager en lærereksamen og derefter går velmotiverede og veludrustede fagligt - læs også pædagogisk - ud og trives med folkeskolen og dens mange udfordringer.

Min erfaring er, at der vitterligt er mange 'sultne' elever, der dagligt venter på en lærer med et erfaringsgrundlag, der er andet end seminariekultur og fagdidaktik. Det er godt at vide en masse om Freuds udviklingsteorier, om russisk identitet, om analysemodeller med mere, men i dagligdagen tror jeg, det er mindst lige så vigtigt, at du ved, hvem der vandt i sidste søndags Europacup-finale.

At du har fingrene på ungdomskulturen, at du taler et sprog, der bærer præg af, at det ikke er første gang, du står over for 27 elever.

Jeg tror, den nyuddannede gennemsnitslærer ved alt for lidt om, hvordan det er at være iblandt børn og unge. Her kan teorien ikke bruges til så forfærdelig meget!

Lad os undervejs i et aktivt studiemiljø ikke alene være ordets hørere, men også dets gørere - så tror jeg ikke, vi behøver, at bekymre os om vor fremtidige folkeskole, vor egen faglighed - det kommer med dagligdagen og livet som lærer.

Med de ressourcer, vi i det daglige arbejde har til rådighed, skal en meget stor del bruges til at skabe relationer til eleverne, for at undervisningen (fagligheden) overhovedet trænger igennem. Hvad hjælper det, at fagligheden ligger på et (meget) højt niveau, hvis ikke der er relationer lærer/elev imellem, og undervisningen ikke trænger ind.

Jeg læser selv på anden årgang på Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS), har arbejdet flere år i folkeskolen, arbejdet iblandt børn og unge (behandlingshjem), er formand eller aktiv i flere klubber, er familiefar og har erfaret, at jeg vil være lærer, fordi jeg stortrives i dagligdagen på skolen og i øvrigt nyder at komme på seminariet, når det er muligt!

Mikael Skak Pedersen

Borup