Pædagogikprofessor om disciplin i klassen: Droner virker

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det er uacceptabelt, at nogle få kan komme af sted med totalt at smadre læringsmiljøet for de mange«. Sådan lød det fra professor i specialpædagogik Niels Egelund under en nylig debat om, hvad han kalder »angst for opdragelse«. Pli skal sættes på dagsordenen, og klasseledelse er en væsentlig del af løsningen, mener han.

»Siden 90'erne har vi fået børn i skolen, hvis antiautoritære forældre har lagt al opdragelse frem til forhandling. Disse elever bliver vi nødt til at slå hårdt ned på, og vi må tage alle midler i brug for at kunne identificere dem«. Professoren henviser især til de forstyrrende elementer på klassens bageste rækker. »Droner virker«, forklarer han, »det er noget pladderhumanisme at mene andet«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.