00'ernes regeringsperiode fik sit eget magtsprog på en række områder. Inden for uddannelse af tosprogede elever i skolen opstod der tosprogsbegreber i forskellige versioner til fordel for etsprogetheden og monokulturalismen. Tosprogsbegreber er blevet en slags sygdomsdiagnose på tilstedeværelsen af tosprogede børn og unge. I en orwellsk ånd er begrebet tosprogethed, der i slutningen af forrige årtusinde blev indført om faglighed og rettigheder i undervisning og uddannelse af tosprogede elever, blevet overrulet med sammensatte tosprogsbegreber. Her sætter kun fantasien grænser for forvanskninger.

De nye tosprogsbegreber maskerer, at uddannelsespolitik føres som udlændingepolitik med det eksplicitte formål at assimilere sproglige og kulturelle minoriteter i etsproget og monokulturelt uddannelsessystem. Den nye brug gøres positiv. Den signalerer, at tosprogsbarnet og dets tosprogsforældre bliver serviceret af tosprogskonsulenten, tosprogspædagogen, tosprogslæreren og andet tosprogspersonale. Godt nok kan tosprogspersonalet få handicap- og tosprogstillæg for tosprogsydelserne i tosprogscentret og i øvrigt på tosprogsområdet, hvis der er tosprogsresurser dertil. Staten iværksætter tosprogs-taskforce for at løse tosprogs- og integrationsproblematikker i normal- og tosprogsundervisningen i henhold til tosprogspolitikker inden for tosprogsfeltet.

Men de nye tosprogsbegreber signalerer en samfundspraksis, der er falsk, fordi den foregiver at tilgodese sproglig og kulturel mangfoldighed. Tosprogsbegreberne legitimerer diskriminerende handlinger med omfattende pædagogiske konsekvenser for en elevgruppes muligheder for at profitere af de gængse uddannelsestilbud. Et af regeringens lovinitiativer i regeringsperioden (fra 2001 og indtil videre) var at fratage tosprogede forældre retten til at vælge distriktsskole for deres børn. Kommuner kan bestemme, at tosprogede børn bliver fragtet i busser ud til hvide skoler under dække af at lære dansk. En kommune omtaler for eksempel busbarnet som »L-594 barn/elev«, »L-594 henvendt barn/elev«, »L-594 henvist barn/elev«, »skolehenvendt elev« foruden som busbarn. Røgslør!

Ofte lægger man ikke mærke til newspeak eller nysprog. Nysprog er en måde at tale på, hvor man skjuler et budskabs egentlige mening og tillægger begreber en mere positiv betydning, end de egentlig kan bære. Men man skal ikke lade sig forføre af retorik. For som Victor Klemperer allerede i 1947 skrev om Det Tredje Riges magtsprog:

»Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel« (Klemperer 2010). Vi er midt i en kamp om ord, som har skelsættende betydning, fordi de både er et spejl på en samtid og kompas rettet mod fremtiden. Sproget kan være et farligt våben.