Jeg sitter her ensom på cafeen og nyder utsikten. Der er ingen kjente mennesker der ude i den virtuelle verden, i hvert fald ikke så langt, som jeg kan se. Nu stenger cafeen for i dag og jeg må gå hjem. Er der vær (vejr) i denne del af verden, som ikke er fysisk? Er der vind, sol, kulde og varme i cyberspace?

Brevet blinker filosofisk i den virtuelle café, som har været en gruppe nordiske lærerstuderendes fælles mødested på Internettet i de sidste tre-fire måneder.

Her har de kunnet aflevere kritik, strøtanker og festinvitationer i forbindelse med et distanceprojekt, som fem højere læreanstalter i Norden står bag.

Langt størsteparten af kommunikationen er dog foregået i de fem grupper, som har arbejdet i cyberspace med at definere projektets hovedtema: Fremtidens lærerrolle i Norden.

Trods tekniske vanskeligheder hos nogle af deltagerne har processen fungeret, fortæller Anders Hansen, tredjeårsstuderende på Odense Seminarium.

- Selve konferencesystemet er nemt at lære og kræver vel kun cirka en halv times instruktion. Men det tekniske udstyr skal fungere fra starten, ellers risikerer man, at folk mister motivationen. Vi har været heldigt stillet på Odense Seminarium, fordi vi alle har haft mulighed for at låne en bærbar computer og koble modem til derhjemme. Andre steder, for eksempel på Göteborgs Universitet, har de studerende kun haft adgang til edb-rum efter skoletid og så kun indtil klokken 17. Det dur simpelthen ikke. Udgangspunktet må være, at alle har pc og modem hjemme, siger han.

Anders Hansen har brugt nogle timer om ugen på at deltage i distanceprojektet. Fordelen ved metoden er, at arbejdet kan passes ind i hverdagen på en fleksibel måde.

- Man kan komme hjem, tage sig en kop kaffe, få ordnet andre ting og så hen under aften sætte sig til pc'en. Man starter med at checke sin postkasse for at se, om der er kommet besked fra de andre i gruppen. Og går derefter i gang med sine egne indlæg, fortæller han.

Selv var han en rutineret pc-bruger allerede før, projektet gik i gang. Mange andre deltagere er først gået om bord i den ny teknologi nu.

En af sidegevinsterne har været, at opkoblingen til Internettet har givet deltagerne mulighed for at surfe og blive fortrolige med World Wide Web.

Endelig har det at arbejde i et Net-baseret konferencesystem rustet de lærerstuderende til at kunne gennemføre IT-konferencer (informationsteknologi) med klasserne, når de bliver færdige som lærere.

Petra Hissa, Göteborgs Universitet:

- Jeg vidste intet om computere eller informationsteknologi før dette projekt. Nu vil man ikke slippe det igen, også fordi computeren bliver en større og større del af børnenes hverdag, siger hun.

Men den elektroniske kommunikation gør det ikke alene, mener Geir Enoksen, nordmand og studerende på Aalborg Seminarium.

- Forudsætningen for at samarbejde på denne måde er, at man har mødt hinanden først. Uden personlige relationer kan du ikke forholde dig kritisk og give modspil. Jeg mærkede, at jeg også på grund af sprogforskellen blev meget forsigtig og var bange for at træde nogen over tæerne i mine indlæg. Jeg skrev dem altid i tekstbehandling, før de blev sendt via konferencesystemet. Da vi skulle formulere visionerne, var jeg faktisk tilbageholdende. Jeg følte det som en udlevering at skulle sende dem ud på Nettet, forklarer han.

En hjælp har det dog været, at systemet også rummer mulighed for, at man kan snakke sammen elektronisk to og to gennem de såkaldte 'chats'. Så har man opnået større fortrolighed med nogle deltagere end med andre, kan man aflevere sine guldkorn mere diskret.

Anne Harju-Ontto, Jyväskyla Universitet, Finland, peger på, at omgående feedback er vigtig, når man ikke kan møde hinanden fysisk.

- Man skal svare, hele tiden og med det samme, hvis ikke ens samarbejdspartnere skal miste motivationen, siger hun.

Hver af projektets seks grupper har haft en lærer fra en af de nordiske uddannelsesinstitutioner som vejleder.

Også lærerne har fået nye spilleregler i IT-konferencen, siger Gösta Dahlgreen, Göteborgs Universitets Institutionen for Pedagogik.

- Det har ikke altid været nemt at vurdere, om man skulle forsøge at stramme op på strukturen eller give de studerende så frie hænder som muligt. Lærerrollen har været anderledes end ved traditionel undervisning. Den har måske lignet den, som vi får i fremtiden: En mere vejledende funktion, hvor man hjælper de studerende rundt i de enorme mængder oplysninger, som de får til rådighed gennem IT. Vi skal lære de studerende at være kritiske og kunne vurdere informationen, siger han.

Helle Bogø er freelancejournalist.

Jeg vidste intet om computere eller informationsteknologi før dette projekt. Nu vil man ikke slippe det igen