Realistisk alternativ ønskes

Ny Løn skal væk, men i et decentralt skolevæsen skal der være mulighed for lokale forhandlinger, mener Helen Sørensen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Helen Sørensen mener, at Ny Løn skal væk. Først og fremmest fordi systemet ikke fungerer i folkeskolen. Hun er dog modstander af en afløser, som slet ikke giver mulighed for lokale forhandlinger.

»Det er vigtigt, at vi får opstillet et realistisk alternativ, når vi taler om at afskaffe Ny Løn. Hvis vi for eksempel vælger et system, hvor alt aftales centralt, så træffer vi et valg med konsekvenser. Vi skal så gøre os helt klart, at der ikke er mulighed for at aftale noget ekstra lokalt. Og vi skal også være parat til at acceptere, at der kan være andre organisationer, som stadig har lokale forhandlinger, og som derfor kan få lokale midler fra kommunen«, siger Helen Sørensen, formand for Herning-egnens Lærerforening.

Det er ikke en model, hun går ind for.

»Jeg ville hade at være i et skolevæsen, hvor vi ikke kan indgå relevante lønaftaler for lærerne, hvis arbejdsgiveren gerne vil anvende penge på os«, siger hun.

Men hvis der skal afsættes penge til en lokal forhandling, skal de være opdelt, så hver organisation får sin egen del, understreger hun. Hun kan også acceptere, at man ikke aftaler en pulje, men bare har mulighed for at forhandle, hvis der er noget, lærerne og kommunen ønsker at forhandle om.

På den anden side er Ny Løn uretfærdig, usaglig og uigennemskuelig. Det er tænkt ind i en anden virkelighed end folkeskolen, hvor lærerne arbejder ligeværdigt og kollektivt om en opgave, mener hun. Derfor skal den afskaffes.

På den anden side skal det gamle lønsystem med anciennitetsløn ikke genindføres, hvis det står til hende.

Men afløseren skal kunne noget, som et totalt centralt system ikke kan.

»Der skal for eksempel være mulighed for at rekruttere nye lærere i de forskellige kommuner. Når jeg taler med unge, synes de, at en startløn på løntrin 26 er lav. Så kan jeg godt argumentere med, at vi har fået den hævet fra trin 19. De unge synes ikke, det er nok for en uddannelse på fire år«, siger Helen Sørensen.

Et alternativ til Ny Løn må gerne give forskelle i lønnen, både på baggrund af erfaring sådan som det også er i dag og af andre årsager, hvis de bare er gennemskuelige og retfærdige.

»Vi taler, som om vi aldrig tidligere har haft lønforskelle. Men vi har haft skolekonsulenter, som fik en højere løn, og skolebibliotekarerne var også aflønnet anderledes. Lønsystemet kan godt give plads til forskelle. Man skal bare anerkende, at arbejdet i skolen er et kollektivt anliggende, hvor både udviklingsarbejde og rugbrødsarbejde skal honoreres«, mener Helen Sørensen.

Ingen luftkasteller

Kredsformanden tror på, at det kan lykkes at slippe af med Ny Løn ved denne overenskomst. De arbejdsgivere, som Helen Sørensen taler med, ønsker, at lønsystemet skal være accepteret og nyde respekt. De er ikke interesserede i, at lønnen skal være en kilde til utilfredshed. Derfor tror hun på, at det kan lykkes.

Men prisen kan blive for høj. I det nuværende system er der garantier for, at lærerne får udbetalt en garanteret samlet lønsum, og der er også en reguleringsordning, som holder lønnen nogenlunde på højde med lønudviklingen i det private, hvis den skulle sakke bagud. Begge dele skal føres over i et nyt system.

Man skal heller ikke tro, at medlemmerne vil acceptere, at deres løn skal stilles i bero et stykke tid, mens de øvrige indhenter dem, for at få et ensartet system over hele landet, mener hun. Hun husker levende, hvor utilfredse folk i det gamle lønsystem var, når de nåede sluttrin og ikke havde udsigt til at få flere lønforhøjelser. Ingen ønsker at stå stille lønmæssigt, mener kredsformanden.

hbjorgensen@dlf.org

Powered by Labrador CMS