De ønskede sig en fælles sagsbehandler, og det udløste startskuddet til at lægge de tre lærerkredse på Lolland og Falster sammen til én. Nu ser det ud til at blive en kendsgerning fra 2006.

Da ideen opstod for nogle år siden, var der tale om, at hele Storstrøms Amtskreds skulle være én kreds. Sådan ser det ikke ud længere. Vandet skiller, som vandet altid har skilt på de kanter. Der er syd for Storstrømmen og nord for strømmen.

»Vi begyndte at tale om sammenlægning, længe før Strukturkommissionen gik i gang med sit arbejde, og det er godt. Det er ikke styrende, men det passer da fint ind i vores planer, og selv om vi ikke ved, hvor mange kommuner der bliver på Lolland-Falster, så bliver det i hvert fald ikke 13 som nu«, siger formand for Falsters Lærerforening, Bjørn Rasmussen, der også er medlem af DLFs hovedstyrelse.

Ud over ham deltager i dette interview også formand for Vestlollands Lærerkreds, Torben Larsen, og formand for kreds 65, Maribo, Jane Birgren. Hun er dog netop blevet afløst på formandsposten af Erik Nielsen.

Vil ansætte sagsbehandler

De tre kredse har udelukkende politisk valgte sagsbehandlere. Det har vist sig sårbart, hvis de pludselig stopper, og de kan jo også risikere at blive væltet på en generalforsamling.

»Det er svært med arbejdsgiverrollen, når det er valgte, der er sagsbehandlere. For hvem er så egentlig arbejdsgiver? Hvis der er tale om ansatte, kan vi bede dem gøre et stykke arbejde, og vi kan groft sagt smide dem ud, hvis vi ikke er tilfredse med arbejdet«, siger Bjørn Rasmussen.

Han fortæller, at de tre kredse mener, de har fuld medlemsopbakning til sammenlægningen. Den opbakning var der ikke nord for Storstrømmen. Derfor er det nu kun syd for, de taler om sammenlægning. Storstrøms Amtskreds har ellers altid haft et godt samarbejde, hvilket man stadig har, men den kommende kredssammenlægning betyder da noget for samarbejdet.

»Vi har lige haft generalforsamlinger i kredsene, og vi har fortalt, at vi går efter en sammenlægning. Hvis man ikke er enig, skal man sige til, for ellers er det spild af mange penge«, siger Bjørn Rasmussen.

Torben Larsen fortæller, at man i flere år har sat pejlemærker frem mod sammenlægningen. Man har holdt mange fælles møder for de tre kredsstyrelser og for alle tillidsrepræsentanterne.

»Medlemmerne ved for eksempel, at man kan ringe og få hjælp i de to andre kredse også, og generalforsamlingerne har sagt, at det er i orden at bruge penge på planlægning på tværs«, siger Torben Larsen.

Maribo-kredsen har netop oplevet, at den valgte sagsbehandler gik på pension, så de stod og manglede en arbejdskraft. Derfor har de tre kredses valgte sagsbehandlere nu meldt ud, hvad de hver især er gode til, så medlemmerne kan bruge dem på tværs. Men allerede fra efteråret satser de på at have ansat en sagsbehandler.

De tre kredsformænd understreger vigtigheden af at være åbne hele vejen igennem processen. Medlemmerne skal vide, hvilken retning man arbejder i.

»Medejerskabet er vigtigt. Medlemmerne skal have medejerskab i sammenlægningen, hvis det skal fungere. Man skal ikke forcere noget igennem. Der skal også være tid til det sociale«, siger Torben Larsen.

Den nære kontakt

Tillidsrepræsentanterne og sikkerhedsrepræsentanterne er omdrejningspunktet, mener de tre.

»Tillidsrepræsentanternes arbejde vokser. Decentraliseringen øges med større kommmuner, og de får brug for meget professionel backup fra kredsstyrelsen. Vi skal støtte tillidsrepræsentanterne, de skal være kompetente, for de skal kunne klare meget fremover«, siger Bjørn Ras­mussen.

»Der er ikke mange medlemmer, der kommer på kredskontoret. De ringer, mailer og skriver breve, men den helt nære fagforening står tillidsrepræsentanterne for«.

Derfor er det også vigtigt, at tillidsrepræsentanterne har et netværk, siger de tre formænd. Det vil de prioritere højt.

»Det kan være svært at rekruttere tillidsrepræsentanter, men når de fremover stort set skal arbejde politisk, tror jeg, det bliver lettere«, siger Jane Birgren.

Tror på stordriften

Mere kvalificeret fagforening skulle gerne blive fremtiden i den sammenlagte kreds. Desuden kommer der selvfølgelig besparelser, fordi et kredskontor er billigere end tre, men de regner nu ikke med at spare mange penge på sammenlægningen.

»Til gengæld kan man sige, at kontingentet ville styrte derudad, hvis vi fortsatte med tre kredse. Nu vil vi i stedet kunne ansætte en sagsbehandler for pengene«, mener Torben Larsen.

Bjørn Rasmussen opsummerer, hvad en kreds skal have: et ordentligt kontor med forskellige maskiner og pcer, uddannelse til de ansatte og de valgte.

»Det er lettere at rationalisere, når man har en vis størrelse. Vi har erkendt, at vi er for små til at klare det hele. Ligesom nogle kommuner er for små. Vi tror på stordriften. Og de kredse, der endnu ikke er i gang med disse tanker, må se at komme i gang, for det tager tid«, siger Bjørn Rasmussen.

Han tror, at DLF centralt vil komme til at skulle slå nogle streger på landkortet for at få det hele til at gå op, når kommunalreformen rigtig skal sættes i værk.

»Kredsene må være åbne. Det dur ikke at skive en kreds af. Hvis nu for eksempel kreds 64 og 65 begyndte et samarbejde, hvem skulle kreds 66 på Vestlolland så samarbejde med?« spørger han.

»Der må ikke hænge en yderkreds alene. Regnestykket skal gå op«.

Nu sparer vi

Formændene fortæller, at kredsstyrelserne ikke har talt om, hvem der skal sidde i den kommende styrelse.

»Jeg tror ikke, det fylder spor. Nu har vi fem, seks og syv kredsstyrelsesmedlemmer, men i en ny struktur er der vel kun plads til omkring halvdelen. Det ved vi slet ikke noget om endnu, for vi har jo ikke udarbejdet vedtægter«, siger Bjørn Rasmussen.

»I en overgangsperiode på et par år skal de tre nuværende kredsstyrelser være repræsenteret, så geografien er sikret. Men kun i en overgang«.

»Lige nu prøver vi at bygge det væsentlige op og at have medlemmerne med i diskussionerne. Det er det vigtige nu, så løser vi problemerne, når de opstår«, siger han.

Torben Larsen fortæller, at der har været medlemmer, der har sagt, at hvis kredsene skulle slås sammen, så gjaldt det om at få brugt formuen inden.

»Men nej, det er bestemt ikke ideen. Tværtimod sparer vi nu, og når vi skal købe nyanskaffelser, taler vi om, hvorvidt det passer sammen med de to andre kredse«, siger Torben Larsen.

Endnu er det ikke besluttet, hvor det kommende kredskontor skal ligge.

Central kontingentopkrævning

De tre kredse har næsten det samme kontingent, så ingen kan sige, at nogle har kørt på frihjul.

Fra efteråret vil DLF fra centralt hold som forsøg begynde at opkræve kontingent fra kredsene på Lolland og Falster. Det har været oppe på generalforsamlingerne. I forvejen opkræver DLF centralt kontingent fra Landskredsens medlemmer, de lærerstuderende og lederne.

Næste skridt bliver at tale om traditionerne. For eksempel er festtraditioner i de tre kredse opbygget igennem flere år, så man skal finde ud af, hvordan man bygger videre eller opretter nye traditioner.

Børnehaveklasselederne i de tre kredse har allerede et samarbejde, og det samme har lederne.

»Sammenlægningsarbejdet bliver lettere for os, fordi vi tidligere har ført mange opgaver op i amtskredsen. Vi kender hinanden godt, vi kan være politisk uenige, men vi kan godt samarbejde alligevel«, mener Torben Larsen.

Bjørn Rasmussen nævner endnu en gevinst ved større kredse. Man kan fra centralt hold stille flere krav til kredsene, når de er mere ensartede i størrelsen.

»Men når vi bliver større, kan man også godt forestille sig, at vi bliver mere selvstændige på nogle punkter«, siger han.

Større kommuner vil også betyde, at flere små skoler bliver lukket, forudser de tre kredsformænd. Det er den tendens, man ser.

»Nogle kommuner satser allerede på én skole, fordi de har set skriften på væggen. Jeg tror også, vi kommer til at se fælles skoleledelse, for det arbejder man da på flere steder«, siger Torben Larsen.

Han nævner steder, hvor man ønsker at nedlægge tre skoler, men hvor det indtil videre strander på, at man ikke har råd til at bygge den nye skole, alle så skulle samles på.

»Vi kan sagtens risikere, at der ikke er råd til at bygge nyt, og vi må beholde de gamle forfaldne skoler. Nogle kommuner kører bare så småt«.

hlauritsen@dlf.org

Kredsene 64, 65 og 66 på Lolland og Falster består af 13 kommuner. Kreds 64 omfatter Nykøbing Falster, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sydfalster Kommuner. Kreds 65 består af Holeby, Maribo, Nysted og Sakskøbing Kommuner, mens kreds 66 omfatter de fem kommuner Højreby, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg og Rødby.

I alt er der omkring 1.100 medlemmer i de tre kredse. Cirka 470 i kreds 64 og omkring 320 medlemmer i hver af de to andre kredse.

Storstrøms Amtskreds består af seks kredse i alt. Foruden de tre på Lolland-Falster også af kredsene 61, 62 og 63, der dækker det sydlige Sjælland og Møn.