Klippe-klistre vil erstatte fordybelse

Lærere og lærerstuderende er rystede over, at undervisningsministeren vil gøre billedkunst, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde til et samlet praktisk-kreativt fagområde, hvor hvert af fagene kun tæller som et halvt linjefag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis der er nogen, der brænder for faget billedkunst, er det Katrine V.L. Christensen. Hun er på tredje år lærer på Søndermarksskolen i Slagelse, hvor hun har seks hold i faget. Ud over at have taget billedkunst som linjefag på læreruddannelsen har hun også studeret et par år på kunstskoler i Italien. Derfor er hun rystet over, at det for fremtiden kun skal være et halvt linjefag på seminarierne.

»Det er en helt forkert udvikling«, siger hun. »De fire lærere i billedkunst på min skole har diskuteret det meget. Vi er generelt bekymrede, fordi lovændringen kan føre til, at forståelsen for faget forsvinder«.

Det dystre fremtidsscenario har tre trin:

Lærerstuderende nedprioriterer faget, fordi det ikke tæller så meget i uddannelsen.

Når de kommer ud i folkeskolen, bliver billedkunst en bibeskæftigelse, der som regel er ude af fokus.

Politikere og skoleledere følger signalerne fra lovændringen og skærer i det antal timer, som billedkunst og de andre fag inden for praktisk/kreativt fagområde får tildelt.

»Det kan godt være, at det ikke kommer til at gå helt så slemt, men jeg frygter, at det ender som et klippe-klistrefag, hvor eleverne bliver sat til at tegne til en historie«, siger Katrine Christensen.

Fokus på mål og produktivitet

For hende er det helt centralt, at de, der underviser i billedkunst, er ordentligt kvalificerede. Er man ikke det, og er man optaget af andre fag, overfører man per automatik forståelsen herfra til billedkunst.

»Som lærer i billedkunst er man optaget af processen og ikke af, at eleverne når et bestemt resultat, som man for eksempel er det i matematik. Jeg ser på de ting, som eleverne har fat i, og arbejder på at videreudvikle dem. Hvis det er resultatet, der er i centrum, kan man lige så godt give eleverne en færdig tegning og lade dem udfylde felterne«.

»I en verden fyldt med billeder er det helt forkert at skære netop her. Man har ganske vist flyttet mange af de fagfaglige elementer til andre fag. Perspektivtegning til matematik, billedanalyse til dansk og så videre, men tilbage er alt det udviklende: at finde de kreative løsninger, at formulere sig i billeder. I billedkunst får eleverne et frirum, hvor de kan tage fat på problemstillinger, som de ikke kan håndtere i matematik eller dansk«.

Katrine Christensen skitserer et billede: En dreng i 4. klasse kommer en morgen hen til hende i bussen og siger: Det kan godt være, at du bedst kan lide Van Gogh og ham Picasso, men jeg synes bedst om Mona Lisa.

Med ham havde hun nået noget af det, hun ville, og som man kun kan nå ved at tage billedkunst alvorligt. Han har lært noget om forskellige kunstholdninger, han har lært at vurdere dem, og han har en mening om det.

folkeskolen@dlf.org

Måske en skjult dagsorden

Ulogisk at gøre uddannelsen halvt så god, siger seminarielærer.

»Man halverer jo heller ikke en blikkenslageruddannelse, fordi han skal arbejde i færre timer«.

Lektor Karsten Arvedsen, Københavns Dag- og Aftenseminarium, kan ikke se logikken i, at hans fag billedkunst skal være et halvt linjefag, som de lærerstuderende skal tage på et år.

»Hvis man skulle følge Ulla Tørnæs logik om, at der uddannes for mange billedkunstlærere i forhold til behovet i folkeskolen, kunne der være en vis fornuft i at indføre en intern begrænsning på seminarierne, men at skære faget ned på den måde, som der lægges op til, vil svække fagligheden voldsomt, med det resultat at undervisningen i folkeskolen bliver meget dårligere«, siger han.

»Før 1997 havde mange af de studerende faget i tre år. Med den nye uddannelseslov blev det for alle reduceret til to år, og samtidig er antallet af undervisningsuger skåret ned fra 24 til 18 næste år. Noget skal skæres fra, men det er svært, for man skærer jo heller ikke tagrender fra, hvis blikkenslageren skal uddannes ordentligt. Jeg tror, at alt billedarbejde bliver et privat anliggende, altså hjemmearbejde«.

Beskæringerne er måske en del af en skjult dagsorden:

»Det kan være, at de bliver fulgt op ved at gøre billedkunst til et småbørnsfag. Et sted i ministerens redegørelse tales der om, at det bliver nemmere at samarbejde med pædagogseminarierne, så måske skal uddannelsen lægges der, hvilket er nemt at gennemføre, fordi vi er samlet i CVUerne«.

Handler de mange argumenter ikke også om, at der vil forsvinde stillinger?

»Det er rigtigt, at man på mange seminarier vil skulle sige farvel til måske halvdelen af lærerne i billedkunst, men mine holdninger er affødt af en interesse i faget, ikke i job. Hvis skoleelever skal kunne forholde sig til den visuelle verden, som de lever i, kræver det, at de har lærere, der kan undervise dem i de praktiske og produktive sider af billedmediet. Det forudsætter en ordentlig linjefagsuddannelse«.

Karsten Arvedsen frygter, at de studerende vil vælge de fire fag under det praktisk-kreative fagområde fra. Hvis de vælger et af dem, skal de vælge et mere for at få et helt linjefag. Dermed kommer de op på i alt fem linjefag.

»I betragtning af hvor svært mange har ved at gennemføre fire på normeret tid, vil det være det eneste logiske at droppe området og vælge kreative fag som idræt eller musik, der ikke bliver beskåret«.

folkeskolen@dlf.org

Knaldgodt studium

Man kan ikke blive kompetent nok til at undervise i billedforståelse, mener lærerstuderende. Der er ikke meget klippe og klistre over Sandie Vammen Andersens eksamensprojekt i billedkunst på Aalborg Seminarium. Hendes gruppe skriver om identitetsdannelse gennem billedkunst.

»Det er et knaldgodt studium, som har givet mig meget både fagligt og menneskeligt«, siger hun.

To års undervisning bliver i fremtiden til et. Det er helt utilstrækkeligt, mener den 23-årige studerende.

»Vi kan som billedkunstlærere ikke blive tilstrækkeligt kompetente, og halverer man uddannelsestiden, vil det ikke være muligt at gennemføre undervisningen i folkeskolen godt nok. På den måde bliver eleverne taberne«, siger hun.

Hvordan kan du vide det, når du nu selv tager det fulde linjefag?

»Fordi jeg først her i slutningen af det andet år føler, at jeg ved, hvad det går ud på, og hvad jeg skal ud og undervise i. Mange af os kommer fra en folkeskole og et gymnasium, hvor vi ikke er blevet særligt godt rustede til at forstå den billedverden, vi befinder os i, og til at forstå, hvor vigtigt det er at kunne analysere billeder. Skal vi få greb om det, skal faget være et helt linjefag«, siger Sandie Vammen Andersen.

Hun tilføjer, at hvis hun skulle læse til lærer, som Ulla Tørnæs vil det, kunne hun kun læse billedkunst, hvis hun desuden valgte sløjd, hjemkundskab eller håndarbejde. Ingen af delene har hun lyst til, og uden lyst bliver man en dårlig lærer for faget, mener hun.

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS