Ja til centralt system

Ny Løn-systemet fungerer absurd, mener Bjarne Krogh, som forhandler 43 steder i Aalborg. Kan der udformes et centralt system, som samler alle penge op, vil han være glad, men han er skeptisk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aalborg Kommune er duks i klassen, når det gælder Ny Løn. Det kommer i år til at koste den 19 millioner kroner.

Kommunen overholder de regler, der gælder for, hvordan man skal håndtere Ny Løn lokalt, og har sørget for, at det aftalte beløb kommer til forhandling. De penge, som blev afsat til lokale tillæg ved sidste overenskomst, fordeler kommunen efter lønsum til hver arbejdsplads, hvor man så forhandler med de ansattes repræsentanter.

»Det er absurd, at det koster kommunen penge, at man overholder aftalerne, og det er urealistisk at tro, at de i kommunen vil være tilfredse med at blive ved med det, når det betyder, at de bliver straffet«, siger Bjarne Krogh, formand i Aalborg Lærerforening.

Straffen på de ekstra 19 millioner til Aalborg skyldes, at kommunen rammes af, at andre kommuner i landet ikke opfører sig eksemplarisk. Indbygget i systemet er en ordning, reguleringsordningen, som skal sikre, at de offentligt ansatte samlet set ikke sakker bagud i forhold til de privatansatte. Derfor tæller man op, hvor meget de offentligt ansatte har fået i lønstigning i en periode. Er det for lidt, skal alle have en efterregulering. Den skal kommunerne betale.

Det betyder, at Aalborg, der opfører sig efter reglerne og udbetaler de penge, der er afsat ved overenskomstforhandlingerne, kan få en ekstraregning.

Få ekstra penge motiverer ikke

Et andet problem handler om motivation. Lærerne bliver ikke motiveret til at yde en ekstra indsats, fordi de får nogle få penge ekstra.

»Jeg kan da ikke helt afvise, at det ville motivere, hvis der var tale om 50.000 kroner ekstra, men det er jo ren utopi. Derfor skal man ikke tro, at lærerne arbejder bedre, fordi de får Ny Løn«, mener kredsformanden.

Bjarne Kroghs modstand mod Ny Løn er også et spørgsmål om resurser. Kommunen har lagt pengene ud på hver enkelt arbejdsplads. Det betyder, at i stedet for at gå igennem en samlet forhandling med kommunen skal Bjarne Krogh og hans kolleger indhente forslag, forhandle, efterbehandle, holde møder og udarbejde statistik for hver af de 43 arbejdspladser. Den tid kunne de ellers bruge på for eksempel et bedre arbejdsmiljø eller anden betjening af medlemmerne, synes Bjarne Krogh.

»Systemet er vanvittigt og spild af tid, og det betyder også, at en klasselærer på en skole får én aflønning, mens en på naboskolen får en anden. Det er ikke et godt system. Men vi har den holdning, at når pengene er der, skal vi også gå efter at få fat i så mange som muligt«, siger Bjarne Krogh.

Han mener, at det simpelthen skal aftales, at kommunerne ikke må uddelegere mere, end den enkelte fagforening går med til.

Hvad vil du så sætte i stedet?

»Jamen, hvis de problemer blev løst, og pengene blev opdelt på organisationer, og der var pligt til, at kommunen skulle udbetale dem, så kunne vi godt fortsætte som nu. Men jeg vil også gerne acceptere et centralt system, hvis det sikrer, at ingen mister penge. For det går medlemmerne naturligvis op i. Vi kan se det i øjeblikket hos de lærere, som overvejer at søge over i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. De skal have lærerløn, siger aftalen. Så begynder de at regne på de forskellige tillæg. Det løber let op i 10.000-15.000 kroner. Hvor skal de så få dem fra, spørger de os. Medlemmerne er gode med en regnemaskine, og de vil ikke gå ned i løn. I Aalborg får lærerne i gennemsnit 9.000 kroner cirka tre procent af lønnen om året i lokalt aftalt Ny Løn. Hvordan vil vi tage højde for det? Og hvem skal forhandle det, hvis vi ikke gør det lokalt«.

Er du imod et system, hvor alt ligger i centrale aftaler?

»Ikke hvis man kan udvikle et system, hvor der er parametre, der tager højde for alt. Der kan jo være tillæg for klasselærere, for antal vanskelige børn og lignende. Det ville da være rart, hvis man kunne nå frem til det. Man skal så også finde ud af, hvad der skal ske med de lokale midler, der allerede er ude i omløb. Indimellem ophører et tillæg hvad skal der så ske med de penge, der bliver frigivet? Alt det vil medlemmerne jo spørge os om, når de skal til at diskutere i maj måned. Så skal vi kunne svare«, siger Bjarne Krogh.

hbjorgensen@dlf.org