»Selvfølgelig er det ideologi, at jeg går imod lokale lønforhandlinger. Men det er ikke kun ideologi«, siger Vibeke Lynge efter hovedstyrelsens behandling af forslag til overenskomstkrav, som i denne uge skal diskuteres på en konference for kredsformænd for derefter at blive sendt ud til dis-kussion blandt DLFs medlemmer.

Vibeke Lynge er en varm fortaler for et centralt aftalt lønforløb for lærere og ingen, eller i hvert fald meget få, lokale forhandlinger om løn.

»Med et anciennitetslønsystem kan læreren se, at hvis han holder længe nok, så får han en lønforhøjelse. Men med de nye, individuelle, forskellige aflønningsmåder, som aftales lokalt, er det slet ikke sikkert, at han når at få en lønforhøjelse«, siger hun.

Hvorfor skulle arbejdsgiverne gå med til et centralt aftalt lønsystem?

»Det skal de, fordi kommunerne ikke kan leve med, at der er store medarbejdergrupper, der er konstant utilfredse. Lønsystemet skal være bredt accepteret af medarbejderne, ellers kan arbejdsgiverne for nu at sige det groft ikke udnytte os godt nok«.

Skidtet virker ikke ude i kommunerne, siger Vibeke Lynge.

»Lige nu sidder vi rundt omkring og forhandler med skoleledere. De gør det efter bedste evne, men evnerne er ikke lige gode alle steder. Derfor er det ikke ren ideologi, at vi vil forhandle centralt. Det udspringer af vores dårlige praksis-erfaringer«, siger hun.

»Vi skal have et trindelt lønsystem, som er centralt aftalt. Og så skal vi have nogle tillæg. De penge, der er placeret i undervisningstillægget, er det for eksempel svært at bruge i et trinsystem. Vi har tidligere oplevet, at der er penge tilovers efter en forhandling, de rækker måske ikke til et løntrin, men er så blevet brugt til tillæg for eksempel er undervisningstillægget lige steget. Som tillæg kommer lønkronerne ud til medlemmerne med det samme, og samtidig er de så parkeret der, indtil vi senere måske kan bruge dem til at stige et løntrin.

Ideologien siger mig, at tillæggene skal aftales centralt. Men jeg kan godt leve med, at en kommune for eksempel vil give en it-vejleder et tillæg, fordi det er en ny stillingstype, som ikke er dækket ind af en central aftale. Selvfølgelig skal vi bøje os ned og samle de penge op«, siger Vibeke Lynge.

Hun vil heller ikke stemme nej til et forhandlingsresultat, blot fordi der bliver afsat en pulje penge til lokal forhandling. Men puljen skal være mindre end nu, den skal være organisationsopdelt, så det sikres, at lærerne beholder deres egne midler. Og så skal kommunerne have pligt til at bruge pengene, understreger hun.

»Vi får ikke et rent centralt lønsystem i ét hug, derfor må vi finde mellemveje«.

Vil et centralt system ikke samlet set give færre penge til DLFs medlemmer?

»Det tror jeg simpelthen ikke på. Der er ikke ret mange kredse, der har hevet flere penge hjem lokalt, end der blev betalt for gennem forlodsfinansieringen«.

Er det ikke, fordi I ikke har været lige så dygtige som for eksempel pædagogernes forhandlere?

»Jeg kender godt BUPLs statistikker. De viser blot det, som BUPL gerne vil vise. Når der for eksempel er 5.000 ældre lærere, der går af og erstattes med 5.000 yngre lærere, som jo får en lavere løn, så ser det dårligere ud i statistikken. Men vi vil samle pengene op gennem en central aftale«.

thejsen@dlf.org