Uskolet

Ny rapport: Dine kolleger laver alt muligt i efterårsferien

Publiceret Senest opdateret

Ifølge en netop offentliggjort rapport har dine kolleger allerede nået at foretage sig alle mulige spændende ting i efterårsferien. De får simpelthen ”noget ud af fridagene”, som det hedder i rapporten. 

Konkret drejer det sig blandt andet om oprydning, havearbejde, bilvask, familiebesøg og hyggelige aktiviteter i natur med børn.

Hertil kommer egentlige udlandsrejser, som dine kolleger ivrigt fotograferer og lader andre få indblik i via internettet. 

Selv er du ikke rigtig kommet i gang med noget endnu. Og turen ned til Q8-tanken i tirsdags tæller næppe som en udflugt.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.